Lyt til artiklen:

Aarsleff opjusterer forventningerne

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Per Aarsleff Holding A/S opjusterer helårsforventningerne til regnskabsåret 2024/2025 i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for første halvår.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Aarsleff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omsætningsvæksten lyder nu på to til seks procent svarende til en omsætning på 22 til 23 milliarder kroner mod tidligere 21,7 til 22,8 milliarder kroner.

EBIT er nu i intervallet 1.100 til 1.200 millioner kroner mod tidligere 1.050 til 1.150 millioner kroner.

- Et tilfredsstillende resultat

Opjusteringen sker på baggrund af det samlede realiserede resultat for første halvår samt forventningerne til andet halvår.

De foreløbige ikke reviderede regnskabstal for første halvår er en omsætning på 10.780 millioner kroner (10.475 millioner kroner i H1 23/24), oplyser koncernen. EBIT er på 465 millioner kroner (451 millioner kroner i H1 23/24).

- Halvåret viser et tilfredsstillende resultat og et marked, som efterspørger Aarsleff-koncernens kompetencer, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør, i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores fokus på det nordeuropæiske marked og primært offentlige kunder betyder, at vi kun i begrænset omfang er påvirket af den særlige geopolitiske situation, udtaler koncerndirektøren.

De enkelte segmenter

Af selskabsmeddelelsen fremgår det også, hvad forventningerne til de enkelte rapporteringssegmenter justeres til.

Anlæg & Byggeri:

  • Omsætningsvækst på 3 til 7 procent mod tidligere 0 til 5 procent.
  • EBIT på 530 til 570 millioner kroner mod tidligere 470 til 530 millioner kroner.
rich-media-4
Koncernens delårsrapport bliver offentliggjort senere på måneden. Foto: Aarsleff.

Teknik:

  • Omsætningsvækst på 13 til 18 procent mod tidligere 10 til 15 procent.
  • EBIT på 155 til 165 mio. mod tidligere 135 til 145 mio.

Rail:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Omsætningsvækst på -9 til -5 procent mod tidligere -10 til -5 procent.
  • EBIT på 100 til 110 millioner kroner mod tidligere 70 til 80 millioner kroner.

Fundering:

  • Omsætningsvækst på -9 til -5 procent mod tidligere -3 til 2 procent.
  • EBIT på 110 til 140 millioner kroner mod tidligere 200 til 210 millioner kroner.

Rørteknik:

  • Omsætningsvækst på 7 til 12 procent mod tidligere 2 til 7 procent.
  • EBIT på 205 til 215 millioner kroner mod tidligere 175 til 185 millioner kroner.

Enormt jordarbejde i gang på Vestfyn - 215 maskiner arbejder løs på ny jernbane

Se også:

Enormt jordarbejde i gang på Vestfyn - 215 maskiner arbejder løs på ny jernbane

Yderligere oplysninger om første halvår af regnskabsåret 2024/25 vil fremgå af delårsrapporten, der er under udarbejdelse, oplyser Aarsleff. Delårsrapporten bliver offentliggjort onsdag den 28. maj, jf. den finansielle kalender.