Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nedrivningssektionen: Betydelige ændringer vedtaget for at fremme branchen
Broløkke Herregård på Langeland dannede rammerne, da årets generalforsamling i Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen blev afholdt for nylig.
Her blev der vedtaget betydelige ændringer for at fremme branchens udvikling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DI Byggeri, som sektionen er en del af.
Generalforsamlingen vedtog en ny bestyrelsessammensætning, og det fremgår også, at et centralt punkt på dagsordenen var vedtagelsen af nye vedtægtsændringer, der skal sigte mod at styrke branchen.
En forandret bestyrelse
Den nye bestyrelsessammensætning vækker ifølge DI Byggeri optimisme for fremtiden.
Flemming Hvidberg fra virksomheden Hvidberg A/S blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem og mødt med varme velkomsthilsner.
Søren Tscherning fra Tscherning A/S overtager rollen som leder af bestyrelsen, mens Kenneth Olesen fra P. Olesen A/S bliver vicebestyrelsesleder, som ifølge DI Byggeri vil bringe fornyet energi til organisationens ledelse.
Den afgående formand Thomas Kingo Karlsen blev også hyldet for sine 28 års dedikerede indsats i bestyrelsen og 13 år som formand, hvilket har ledt til betydelige forbedringer af branchens vilkår, lyder det fra DI Byggeri.
Nye vedtægtsændringer
Det årlige møde bød også på nye vedtægtsændringer, som skal sigte mod at styrke nedrivningsbranchen med nye krav om medlemskab:
- Økonomiske krav: i form af minimum to årsregnskaber og positiv egenkapital.
- Skattemæssige initiativer: Medlemmer skal tilslutte sig sektionens aftale med SKAT om kædesvig, der sigter mod at forhindre økonomisk svindel. Aftalen var før frivillig, men gøres nu obligatorisk.
- Krav om autorisationer: Inden for arbejde med asbest og selektiv nedrivning.
- Uddannelsesudvikling: En uddannelsesgruppe blandt sektionens medlemmer har udarbejdet et forslag til ny uddannelsesstruktur med tilhørende krav om uddannelsesniveau, der skal være med til at hæve kompetenceniveauet i branchen.
Den nye bestyrelse ser frem til at drøfte sektionens fremtidige retning og implementere de vedtagne ændringer til gavn for alle involverede aktører, lyder det.
Nedrivningssektionen arbejder for ens og lovlig nedrivning i hele Danmark til gavn for fair konkurrence og Danmarks grønne omstilling.