Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fra diesel til data: Smarte løsninger hånd i hånd med elektrificering hos Volvo CE
Som de fleste Bauma-gæster nok bemærkede, så havde Volvo CE denne gang valgt at opbygge standen med udelukkende nul-emissions maskiner. Det er et område, hvor den svenske producent må siges at have førertrøjen solidt siddende.
Masser af eksisterende og nye maskiner - herunder præsentation af kommende store elektriske dumpere - fyldte den imponerende stand, hvor der også var plads til demonstration af nogle af de mange smarte systemer, der skal være med til at hæve barren for effektivitet.
- Det drejer sig blandt andet om at undgå spildte kilometer. Det er måske knap så afgørende for dieselmaskiner, men det er meget vigtigt, når vi taler batterimaskiner, fortæller produktspecialist Lars Kristiansen fra Volvo Entreprenørmaskiner til Maskinteknik.
Styr på processerne
Han tilføjer, at det er vigtigt, at man har styr på processerne, når man arbejder med for batterimaskinerne.
- Her er der heldigvis masser af data, som kan analyseres og understøtte en optimering af kørselsmønstre. I første omgang vil brug af nye systemer komme til at kræve lidt mere af maskinførerne, siger han.
Bedre og smartere systemer kan heldigvis læres, og her tilbyde Volvo CE i forvejen træning for erfarne førere, så de kan blive endnu bedre ved hjælp af fif og praktisk træning. Eco Operator kurserne, som også mange danske maskinførere har gennemgået, viser tydeligt, at der er masser at spare på tomgangstid og energiforbrug, hvis man udnytter de funktioner, som maskinerne tilbyder.
El-læssere på vej
De to nyligt lancerede elektriske læssemaskiner L90 Electric og L120 Electric ventes til Danmark inden længe. Den store er lige på trapperne, mens L90 kommer senere på året.
- L120 Electric er en tung og stærk maskine med en meget stor energipakke, der kan klare otte timers arbejde uden driftstop, fortæller Lars Kristiansen.
L90 Electric bygger på en gammel klassiker, som nu er på batteri.
- Den er perfekt til blandt andet arbejde inde i en bygning, hvor man kan slippe for udsugning. Den klarer ca. 8,5 timer på en opladning. Dog kan meget tunge løft eller lange transporter koster lidt i kapaciteten, men så kan man måske lade lidt i frokostpausen for at nå helt til fyraften. Det er i den grad en super maskine til det mellemtunge arbejde, fastslår han.