Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udlejer går elvejen med Hyundai
Der er fart på hos JD Maskinudlejning i Ll. Skensved på Sjælland.
Og for at følge med tiden, investerer firmaet nu i en fuldelektrisk ni tons Hyundai gravemaskine.
- Vi betjener en lang række forskellige kunder indenfor entreprenørsektoren og nye krav til emissioner, CO2 og støj har medført, at vi gennem længere tid har kigget os om efter en egnet elektrisk maskine, fortæller udlejer Jonas Skov Jacobsen i en pressemeddelelse.
- Valget er faldet på Hyundai, fordi referencer fortæller, at det er en maskine, man kan regne med, og at den kan holde til mindst en hel arbejdsdag uden opladning. Det betyder meget for både os og ikke mindst for vores kunder, fortæller han.
Stor udvikling
Firmaet har udviklet sig løbende fra nogle enkelte enheder til i dag omkring 400 større og mindre entreprenørmaskiner, som udlejes til alle typer af lejere - lige fra de helt små virksomheder til landets allerstørste.

- Vi er nødt til at følge med de krav, der stilles til vores kunder. Når vi kan levere det, som kunderne skal bruge for at leve op til de krav, der stilles til byggepladsen, så er det jo også os, de henvender sig til, siger han.
Overvejelserne har som nævnt stået på et stykke tid, men nu er den klar. Aftalen blev cementeret på Roskilde Dyrskue, og der blev givet hånd på handlen.
Også udlejerne
Importøren af Hyundai og Pitbull, Peter Daugbjerg, er glad for, at udlejerne nu har fået øjnene op for de elektriske gravemaskiner fra Hyundai.
- Vi har arbejdet med elektriske maskiner i tre år, og markedet har været lidt tøvende. Men alle børnesygdommene er væk, fordi de har kørt i Holland i flere år.
- Flere danske kunder har dem nu kørende, og det vi fortæller om mindre service, ingen støj og røg, viser sig jo at holde stik, siger Peter Daugbjerg.
Ombygger i Holland
Daugbjerg Maskiner ombygger helt nye gravemaskiner til eldrift. Det sker hos en specialist i Holland.
- Vi kan levere fuldelektriske Hyundai gravemaskiner på el fra 1-40 ton. De større fås med udskiftelige batteripakker, hvilket sker på få minutter. De kan alle køre en hel arbejdsdag og mere til uden opladning på ét batterisæt.
- Med det ekstra batterisæt har du mulighed for toholdsskift eller en forlænget arbejdsdag. Det er en stor fordel i byerne, fordi de ikke støjer og oser, fortæller Peter Daugbjerg.
Pitbull minilæsseren fødes i den elektriske udgave som en el-maskine. Den egner sig til både staldene på gården og på byggepladsen.