Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
MT Højgaard skal opføre endnu et stort DSB-værksted
MT Højgaard Danmark har de senere år været entrreprenør på en række store projekter for DSB, herunder værkstedsfaciliteter ved Næstved og i Brabrand.
Nu er endnu en stor DSB-ordre havnet hos entreprenøren. Projektet omfatter en værkstedshal på omkring 25.000 kvadratmeter, 14 kilometer spor med kørestrøm samt tilhørende administrationsbyggeri og anlægsarbejder.
DSB har udbudt det faseopdelte projekt i en form, der lægger op til tidlig involvering af entreprenør, rådgiver og arkitekt. Den første betingede fase løber fra 2025 til 2028, hvor de involverede parter sammen projekterer det samlede projekt.
I 2028 overgår projektet til næste fase, hvor totalentreprisen bliver ubetinget, og selve arbejderne udføres frem til 2031.
- Vi er stolte af at skulle være del af endnu et stort dansk infrastrukturprojekt for DSB med tidlig involvering. Kontrakten passer perfekt ind i vores strategiske satsning på projekter, hvor entreprenøren er med til at præge projektet helt fra starten. Denne type af sager fylder i stigende grad i vores projektportefølje, og vores medarbejdere har en stærk faglighed inden for disse projekter, hvilket de også har vist på lignende byggesager de seneste fem år, siger Søren Sørensen, der er områdechef for nybyggeri og renovering i MT Højgaard Danmark.
Koncernen er valgt som totalentreprenør og skal samarbejde med Artelia, Holm & Grut arkitekter, M. J. Eriksson, Siemens, Systra og Thing Brandt Landskab om at projektere det færdige værkstedsprojekt.