Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Overskudsjord bliver til stort bakkelandskab
Et 20 hektar stort område lidt udenfor Hedensted får i de kommende år et helt nyt udtryk, idet HM Entreprenør er i gang med at ælte godt rundt i jorden.
Her skal der nemlig etableres et bakkelandskab med tilhørende skovområde og rekreative arealer, hvor kommunens borgere kan boltre sig i fremtiden.

- Vi er i gang med første etape af projektet, som indebærer indbygning af godt én million tons jord, fortæller Jakob Bie Rasmussen, der er projektleder hos HM Entreprenør.
Det er meget jord, der skal køres til matriklen, og det hele er overskudsjord fra andre anlægsprojekter. Jorden er behandlet og testet grundigt hos RGS Nordic, og det er Kloster A/S, der står for transporten af de mange tons.

- Vi har gjort de indledende arbejder med at anlægge veje og brovægte, fordi al jord, der kommer til, skal vejes, fortæller Jakob Bie Rasmussen.
Og så er det ellers bare at give los med tilkørsel af jord og formning af landskabet. Lastbilerne pendulerer flittigt mellem RGS Nordics afdeling i Kolding og marken udenfor Hedensted og sørger for at holder dozerne beskæftiget.
- Det er mængderne, der er den store udfordring på projektet. Der skal virkelig meget jord til, fortæller Jakob Bie Rasmussen.

Bakkerne i landskabet bliver mellem fem og ti meter høje, og der bliver også plads til enkelte søer.
Når HM Entreprenør har færdigformet landskabet venter anden etape af projektet som byder på tilplantning og anlæggelse af stier.
- Vi har indtil oktober 2028 til at indbygge jorden, så der ligger stadig meget arbejde forude, siger Jakob Bie Rasmussen.