Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
ID-kort skal skabe overblik og tryghed på byggepladsen
Nu bliver der indført ID-kort på store byggepladser med en anlægssum på over 100 millioner kroner. Kortet skal skabe større gennemsigtighed og sikre, at både arbejdsgivere, myndigheder og kolleger let kan identificere, hvem der arbejder hvor og for hvem.
- På store byggepladser med mange medarbejdere og nationaliteter kan det være svært at få overblik over, hvem, der hører til hvor. ID-kortet gør det langt nemmere at sikre, at de rette personer har adgang til pladsen, og at der er styr på, hvem der udfører hvilke opgaver, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri, i en pressemeddelelse.
Kortet, som også kan være digitalt på telefonen, forventes at være et effektivt redskab til at håndtere praktiske og sproglige udfordringer på tværs af fag og nationaliteter.
- Det handler om at skabe tryghed og orden. Når alle kan identificeres hurtigt og præcist, er det lettere at sikre ordnede forhold og et godt samarbejde på pladsen, siger Rasmus Brandt Lassen og fortsætter:
- Sager om underbetaling, snyd og social dumping hører ikke hjemme i Danmark, og ødelægger det for de tusindvis af medarbejdere og virksomheder, der hver dag sikrer ordnede forhold på byggepladserne. Jeg håber og forventer, at vi i fremtiden vil se færre af den slags sager, siger han.
ID-kortet indføres som led i en bredere politisk aftale, der også omfatter en ny certificeringsordning for international arbejdskraft. Den tager DI Byggeri også positivt imod.
- Vi har brug for internationale kolleger, og med certificeringsordningen bliver det lettere for dem at arbejde i Danmark på ordentlige vilkår. De har enorm betydning for Danmark - ikke mindst for de opgaver, de løser i byggeriet, tilføjer Rasmus Brandt Lassen.