Lyt til artiklen:

Over 60 strakspåbud på et år til italiensk entreprenør

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Fra juni 2024 til samme måned i år har den italienske entreprenør Itinera modtaget mere end 60 strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Det er sket på byggerierne af Storstrømsbroen samt supersygehuset i Køge.

Det skriver DR

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er mange påbud, og hvis man kigger ned i karakteren af de påbud, så synes jeg også, at det er nogle alvorlige sager, som Arbejdstilsynet har påpeget, siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet til DR.

Vejdirektoratet gør klar til milliardtvist med italiensk entreprenør
Se også:

Vejdirektoratet gør klar til milliardtvist med italiensk entreprenør

29 strakspåbud er givet på byggeriet af Storstrømsbroen, og 32 er givet på byggeriet af supersygehuset i Køge.

Arbejdstilsynet besøger de offentlige byggerier oftere, og det kan være med til at øge antallet af påbud.

Derudover er der også tale om store byggepladser med mange hundrede medarbejdere, hvilket uundgåeligt vil give nogle påbud, siger Laust Høgedahl.

- Men de gentagne påbud viser, at problemerne ikke bliver løst varigt, mener Johnny Dyreborg, der forsker i arbejdsulykker og sikkerhedskultur ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DR afslører lønfusk på store byggepladser
Se også:

DR afslører lønfusk på store byggepladser

DR har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet, og den viser, at tilsynet har slået ned på en række forskellige situationer herunder risici for fald og kræftfremkaldende belastning.

- Der er tale om nogle påbud, som potentielt kan føre til ganske alvorlige ulykker, siger Laust Høgedahl til DR.

Barry Crouchman, der er områdedirektør for Nordeuropa hos Itinera oplyser i en skriftlig kommentar til DR, at arbejdsmiljøet har højeste prioritet, når virksomheden bygger.

- Vi har omfattende erfaring med at arbejde tæt sammen med Arbejdstilsynet på alle vores projekter i Danmark i flere år. Da alle tre Itinera-projekter i Danmark er SDI-projekter (store infrastruktur- og byggeprojekter), er de underlagt udvidet tilsyn. Det udvidede tilsyn betyder, at Arbejdstilsynet besøger vores byggepladser uopfordret og oftere end nogen andre byggepladser i Danmark, lyder det blandt andet.