Lyt til artiklen:

S.D. Kjærsgaard samler kræfterne på Sjælland

00:00
Hastighed: ???x
04:56

Det er en gammel virksomhed i nye bygninger, som Maskinteknik besøger denne gang i serien Arbejdspladsen.

I 2024 åbnede S.D. Kjærsgaard deres nye hovedkvarter på Sjælland lige ved motorvejen i Ringsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det nye domicil giver os kortere vej til kunderne på Sjælland og bedre mulighed for at samle service, lager og support ét sted, siger Palle Kjærsgaard.

rich-media-2
Det nye, store showroom i Ringsted, hvor mange af maskinerne allerede er solgt. Foto: Jørgen Ahler.

Bag det store showroom, som viser de mange maskiner, virksomheden forhandler, er en håndfuld montører i fuld gang med at klargøre og skrue på maskiner.

- Der er skræmmende meget hjerteblod i den her virksomhed.

Palle Kjærsgaard

En af dem er Ove Madsen, der for blot et år siden havde egen maskinstation, men nu er blevet klargøringsmand hos S.D. Kjærsgaard.

- Jeg er ved at klargøre en DIECI teleskoplæsser. Den skal kunne trække olie ud på bommen, så den kan køre med en grensav, siger Ove Madsen, der efterhånden kan lave de fleste af de ønsker, kunderne kommer med.

rich-media-4
Ove Madsen kan lave maskinen, ligesom du gerne vil have den. Foto: Jørgen Ahler.

- Det er alt fra lys til maling og funktioner, som vi kan lave. Det har udviklet sig ret meget, men det er fedt at kunne efterkomme ønskerne, siger Ove Madsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apropos små forbedringer, så har domicilet i Ringsted en smart detalje til fordel for kunderne. Kameraer hele vejen rundt om bygningen og indendørs giver nemlig mulighed for at blive lukket ind efter fyraften og hente reservedele fra lagersystemet.

rich-media-6
Kunderne kan komme ind og hente reservedele 24 timer i døgnet i Ringsted. Foto: Jørgen Ahler.

- En sen aften i weekenden eller når det bare er nemmere for kunden selv at hente, så har vi den mulighed her. I det hele taget er service og eftermarked vores vigtigste løfte til kunden. Hurtig responstid og dele på hylden betyder mindre stilstand, siger Palle Kjærsgaard.

Fra Frejlev til fem lokationer

Virksomheden blev grundlagt i 1930 i Frejlev ved Aalborg. I dag driver S.D. Kjærsgaard fem lokationer: Vrå, Frejlev/Aalborg, Hornslet, Sakskøbing og Ringsted (Østdanmarks hovedbase). Ringsted-afdelingen afløser de tidligere rammer i Karlslunde (etableret i 2018).

- Det var min farfar, Søren Dengsø Kjærsgaard, som startede det hele ved at overtage en lille smedevirksomhed i Frejlev. Vi lavede vandpumper med vindmotorer, lastbiler og anden mekanik, siger Palle Kjærsgaard.

rich-media-7
Palle Kjærsgaard er tredje generation i virksomheden, hvor han startede i 1993. Foto: Jørgen Ahler.

Søren Dengsø Kjærsgaard fik fem drenge, hvoraf Palle Kjærsgaards far, Ole, er den yngste og stadig er aktiv i forretningen. Men alle fem er rundet af virksomhedens start i Frejlev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er skræmmende meget hjerteblod i den her virksomhed. Det betyder noget for os, at det er en familievirksomhed. Noget, som vi forsøger at give videre til medarbejderne og ikke mindst kunderne, som er vores darlings, siger Palle Kjærsgaard.

rich-media-9
Domicilet i Ringsted set fra oven. Placeringen tæt på motorvejen skal sikre hurtig adgang til kunder på hele Sjælland. Foto: Jørgen Ahler.

S.D. Kjærsgaard er importør/forhandler af CASE Construction og forhandler desuden DIECI teleskoplæssere, MIKASA pladevibratorer og specialudstyr fra PROMOVE til miljø- og nedbrydningssektoren.

Landbrugsafdelingen forhandler CASE IH traktorer og høstmaskiner og står ifølge virksomheden for mere end 40 procent af mærkets omsætning i Danmark.

- Vores landbrugsdel er lidt atypisk. Vi har en meget smal, men fokuseret portefølje af produkter. Det er maskiner fra CASE IH, som vi har fokus på. Det tror vi på, siger Palle Kjærsgaard.

På entreprenørmaskinerne er virksomheden til gengæld lidt mere bred.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her har vi eneimporten af CASE Construction, men også DIECI og MIKASA. Det er produkter, som vi forsøger at gøre os rigtig gode på, siger Palle Kjærsgaard.

Fremtidens folk skal der kæmpes om

S.D. Kjærsgaard beskæftiger mere end 100 medarbejdere. En væsentlig del er lærlinge.

Aktuelt er der 19 elever og lærlinge - heraf 16 mekanikerlærlinge og 3 handelselever. Det nye domicil i Ringsted skal fungere som et omdrejningspunkt for rekruttering i Østdanmark.

rich-media-12
Lasse Refsgaard er helt ny mand i butikken. Han startede som entreprenørmaskinmekanikerlærling efter han blev student i sommer. Foto: Jørgen Ahler.

- De skal have det godt her i virksomheden. Ordentligt udstyr og løn giver sig selv, men det betyder virkelig også noget for os, at vi alle er på samme hold. Alle skal kunne tale med ledelsen og tage ansvar på egen hånd, siger Palle Kjærsgaard.

Og når det handler om fremtiden for virksomheden som helhed, er der sat en retning, hvor det nu er Søren Kjærsgaard, Palles søn, der som fjerde generation leder virksomheden videre, og ejerskabet har han sammen med sin bror, Simon, der er aktiv i bestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal ikke nødvendigvis være meget større. Men vi vil gerne holde fokus på et klart ejerskab og konsolidere os.

rich-media-14
CASE IH og CASE Construction er synonymt med S.D. Kjærsgaard i Danmark. Foto: Jørgen Ahler.

- På landbrugsdelen står branchen ifølge Palle Kjærsgaard foran en strukturtilpasning, hvor mange maskinhandlere vakler mellem at være lokale og stærke på få mærker - eller at udvide produkt porteføljen, for at kompensere for den vigende efterspørgsel i landbruget.

- Her tror vi på at man skal være stærk i de mærker og gerne få man repræsenterer.

rich-media-15
En lille S.D. Kjærsgaard test til dem med gode øjne. Foto: Jørgen Ahler.

Men det er særligt på entreprenørdelen, Palle Kjærsgaard ser virksomheden vokse de kommende år.

- Jeg tror, vi har et kæmpe potentiale på entreprenørdelen. Særligt her på Sjælland, hvor vi er relativt nye. Derfor skal den have maks gas på salg, service og support, siger Palle Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kom med ind bag murene hos S.D. Kjærsgaard i Ringsted og lær mere om den gamle generationsvirksomhed i videoen øverst i artiklen.