Lyt til artiklen:

Kloakering i Sorø udføres af lokale og erfarne folk

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Entreprenørfirmaet Nordkysten er i gang med en opgave for Sorø Forsyning, hvor der etableres nye kloakledninger i byen. Projektet udføres af medarbejdere med lokal tilknytning, hvilket betyder kortere transport til arbejdspladsen og mindre CO2-udledning.

- For nogle år siden etablerede vi netop en afdeling af Nordkysten i Sorø for at have lokal tilstedeværelse og opnå flere opgaver i Vest- og Sydsjælland. Vi har mange ansatte, som bor i det område, og flere lokale opgaver betyder, at de ikke skal køre så langt efter jobbet, siger Marianne Aaby Thaarup, der er projektchef og leder af Nordkystens afdeling for kloakarbejde og strømpeforing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kortere transport gavner både medarbejdernes hverdag og bidrager til en lavere CO2-udledning, hvilket passer ind i ambitionen om at arbejde mere bæredygtigt i anlægsbranchen.

Medarbejdere fra Nordkysten udfører kloakeringen i flere meters dybde midt i boligområdet. Pressefoto.
Medarbejdere fra Nordkysten udfører kloakeringen i flere meters dybde midt i boligområdet. Pressefoto.

Nordkysten har gennem mere end 60 år specialiseret sig i entreprenørarbejde omkring infrastruktur, herunder spildevandsprojekter og kloakering.

- Kloakering og spildevandsprojekter var faktisk nogle af de opgaver, som grundlagde Nordkysten for mere end 60 år siden. Det er noget, vi har mange års erfaring med at udføre med stor præcision og kvalitet, fortæller Nordkystens tilbuds- og markedschef Jesper Skovgaard Madsen.

Femern-elementerne venter: Fartøj til nedsænkning forsinket med 20 måneder
Se også:

Femern-elementerne venter: Fartøj til nedsænkning forsinket med 20 måneder

I Sorø-projektet kommer Nordkysten til at trække på firmaets lange erfaring med at løse den slags anlægsopgaver og vedligeholdelse for kommunerne og de store spildevandsselskaber i og omkring Hovedstaden. Denne erfaring bringes ind i Nordkystens rådgivning og detailplanlægning af projektet i Sorø.

Arbejdet er i gang i Sorø, hvor nye kloakledninger etableres. Pressefoto.
Arbejdet er i gang i Sorø, hvor nye kloakledninger etableres. Pressefoto.

- Det er en opgavetype, som vi har stor erfaring med og vores medarbejdere er erfarne folk. De kender til kompleksiteten ved at grave i fem-seks meters dybde, hvor der er mange kabler og ledninger i jord samtidig med, at vi skal opretholde infrastruktur og håndtere beboere i et tættere bebygget område, siger Marianne Aaby Thaarup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordkysten udfører spildevandskloakering for ejendommene på Holbergsvej og Elmevej i efteråret 2025. I den forbindelse udføres også ny pumpestation, ledningsarbejder på vejene og ny stikledning fra Elmevej til den nye pumpestation.