Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Brøns runder 500 JCB-maskiner
507.
Det står der på den store skærm hos Brøns Group, som viser hvor mange JCB-maskiner, som forhandlerne servicerer. Og det er en milepæl for Brøns, der har stået for importen af de gule maskiner siden udgangen af 2020.
- Men så kom alt det corona, så der skete ikke det vilde i starten. Reelt er salget startet for alvor i 2021, og jeg tror, vi har ligget mellem 90 og 100 maskiner om året i gennemsnit, og nu ser det ud til at vi kommer godt og vel på den anden side af 100 maskiner i indeværende år, siger Jimmi Ravnborg, salgschef for JCB hos Brøns Group.
De 507 maskiner fordeler sig pænt over hele den gule portefølje, og samtidig har man i samarbejde med forhandlerne haft fokus på Fastrac og gummigedene.
- Vores fastrac er lidt speciel, og også i den dyre ende. Men vi har kørt en del demo i år, og det har lønnet sig. På de større gummigede har vi lavet rent-to-buy, hvor kunden lejer den i en periode, og så får en del af lejen tilbage alt efter, hvornår han køber den, siger Jimmi Ravnborg.
Samtidig er der også kommet rendegravere og minigravere ind i JCB-flåden hos Brøns.

Intet uden forhandlere
Jimmi Ravnborg glæder sig over Brøns-teamets indsats.
- Vi trækker alle på den samme hammel. Det betyder meget, at hele teamet hernede er med, og serviceafdelingen har absolut bidraget til, at det kan lykkes.
Derfor blev milepælen også fejret med gule kager hos Brøns.
Der er dog også andre, der har trukket læsset.
- Vi har et ualmindeligt godt forhandlernetværk, og der er begyndt at ske noget på JCB. Vi kan ikke uden vores forhandlere, som arbejder meget med JCB på forskellige områder, siger Jimmi Ravnborg.
Med de 500 enheder passeret, er næste mål at nå 130 JCB-maskiner i indeværende år, inden regnskabet lukker sidst september.
Samtidig har en stigende JCB-flåde også givet anledning til en omsætningsrekord.
- Vi slog omsætningsrekord på JCB parts i september. Det er klart, når vi får flere maskiner, siger Jimmi Ravnborg.































































