Lyt til artiklen:

Christians første handel var på knallert

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Til dagligt ejer Christian Pedersen Snertinge Maskinforretning, hvor han blandt andet importerer og forhandler det store program fra LiuGong samt Dresta bulldozere.

Men den spæde start med at handle maskiner startede allerede som 16-årig, hvor hans far udstyrede ham med en knallert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller han til Peter Zilmer og Jørgen Boiskov i podcasten Maskinstationen, som du kan høre hos vores kollegaer på Maskinbladet

- Min far sagde, at nu var jeg ved at være så gammel, at jeg selv skulle tjene lidt. Han skulle nok vise mig, hvordan jeg skulle gøre, og så skulle jeg bare kopiere det, fortæller han.

Faren instruerede Christian Pedersen i at køre til en lokal landmand, og sige, at han ville købe nogle af de gamle maskiner, som han havde stående.

Generationsskifte og LiuGong-løft hos Snertinge
Se også:

Generationsskifte og LiuGong-løft hos Snertinge

- Der stod en Clayson-mejetærsker og nogle gamle Vibroflex-harver og alt muligt andet. Og landmanden ville gerne sælge, siger Christian Pedersen, som også har på fornemmelsen, at hans far har ringet og adviseret landmanden.

- Jeg fik købt maskinerne for ikke ret mange penge. Så stod jeg med en mejetærsker, en traktor og 15 gamle harver, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinerne blev hentet på en lastbil, og ved ankomsten hjemme stod faderen klar med næste skridt i at være maskinhandler.

- Jeg fik et excelark, som var håndskrevet, med udgifter og indtægter. Så viste min far mig telefonnummeret på en mand i Polen, som talte udmærket dansk, siger han.

Derfra skulle han selv finde ud af, hvad de nyindkøbte maskiner kunne koste med manden i Polen.

- Og så lavede jeg min første fornuftige forretning på det, og den vej kom handlen ind i billedet, siger han.

Hør her mere om Christian Pedersen og Snertinge Maskinforretning, hvor han også fortæller om, hvordan hans farfar skabte bornholmerhanen som resultat af en tår over tørsten.