Lyt til artiklen:

Branchen delte viden og erfaringer på Spuns- og Rammedag

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Recharge City ved Horsens lagde delvist omgivelser til, da årets udgave af Dansk Spuns- og Rammedag løb af stablen først i september.

- I Dansk Stålinstitut arbejder vi for at udbrede brugen af og viden om stål. Og denne branche bruger mere og mere stål til spuns- og rammearbejde, fortæller sekretariatschef Jørn Nielsen fra Dansk Stålinstitut, som arrangerede dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så det er for at gøre det interessant for branchen selv, at vi har sådan en dag her, fortæller han til Maskinteknik.

Spuns til lands og til vands

Dansk Spuns- og Rammedag er en årligt tilbagevendende dag, som har eksisteret cirka siden midten af nullerne. Der var omkring 100 deltagere denne gang fra et bredt udsnit af branchen, heriblandt entreprenører, ingeniører og leverandører.

- Vi har fokus på dels at lære lidt af hinanden og dels høre om igangværende og kommende projekter, fortæller Jørn Nielsen fra Dansk Stålinstitut.

Dansk Spuns- og Rammedag 2025 blev afholdt den 9. september. Foto: Tina Moesgaard
Dansk Spuns- og Rammedag 2025 blev afholdt den 9. september. Foto: Tina Moesgaard

Et idéudvalg bestående af seks forskellige branchefolk havde sat dagen sammen med faglige oplæg, der dykkede ned i forskellige projekter, hvor spuns indgår. Rådgiveren A1 Consult var én af oplægsholderne og gav indblik i landvinding i Horsens Havn med Arkil som entreprenør.

Rådgiveren, der har specialiseret sig i havne- og vandbygning, fortalte blandt andet om deres spunsløsninger i forbindelse med byudviklingsprojektet Havneøen og den tidlige inddragelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Vejdirektoratet og ingeniørvirksomheden Rambøll holdt oplæg og fortalte om udvidelsen af E45, der anvender tusindvis af tons spuns.

Maskinen til venstre står ved Kællingegravene og kranen ved Bygholm Å. Foto: Tina Moesgaard
Maskinen til venstre står ved Kællingegravene og kranen ved Bygholm Å. Foto: Tina Moesgaard

Med denne, motorvejen, lige uden for døren, var en del af dagen netop dedikeret til at få syn for sagen. Det skete to steder på entreprisen Vestvejen - Silkeborgvej: Kællingegravene og Bygholm Å.

MT Højgaard Danmark er entreprenør på den seks kilometer lange strækning, hvor flere store maskiner i øjeblikket er i gang med spunsen. Deltagerne blev kørt ud til begge steder for at se de store kræfter arbejde til stor fascination midt på dagen.

Netværk og meget mere

Undervejs var der rig mulighed for at stille spørgsmål efter hvert oplæg og under besøget på byggepladsen, hvilket mange gjorde. Dermed var der både plads til at dele erfaringer, få ny viden og ikke mindst netværke i løbet af dagen.

Nordens største spunsmaskine i gang på E45
Se også:

Nordens største spunsmaskine i gang på E45

- De tilbagemeldinger, vi får fra deltagerne, går på, at de godt kan lide at møde konkurrenter og kolleger og se, hvad der foregår. På den måde gør det os alle sammen dygtigere og klogere, siger Jørn Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en lille branche, men den er vigtig og vil gerne sørge for at holde sig opdateret, siger sekretariatschefen.

Der var omkring 100 deltagere fra branchen. Foto: Tina Moesgaard
Der var omkring 100 deltagere fra branchen. Foto: Tina Moesgaard