Lyt til artiklen:

Strømgreb giver besparelser i grusgraven

00:00
Hastighed: ???x
02:05

- Vi kan jo ikke trække strøm herud.

Den sætning hørte Claus Benzin, der er adm. direktør i Aksel Benzin, igen og igen, da de første fuldelektriske anlæg kom på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu møder han en helt anden åbenhed.

- Branchen har fået øjnene op for de 100 procent elektriske anlæg, og for at man ikke behøver at have netstrøm i grusgraven for at skære markant ned på brændstofregningen, siger Claus Benzin i en pressemeddelelse fra Aksel Benzin A/S.

- Når driftsomkostningerne falder, stiger interessen hos vores kunder. Det mærker vi helt tydeligt, siger direktøren.

rich-media-2
Anlægget til Åben Grusgrav i Haldum i slutningen af foråret. Pressefoto: Aksel Benzin A/S

Et godt eksempel på dette er ifølge Claus Benzin den fuldelektriske Powerscreen Chieftain 2100XE.

- Når du kobler anlægget til en dieselgenerator, kan du spare omkring 14 liter diesel hver time i forhold til dieselversionen. Det er altså noget, der rykker, når det kommer til både bundlinjen og miljøet, siger direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aksel Benzin har indtil videre solgt tre Powerscreen Chieftain 2100XE til danske grusgravskunder, og maskinleverandøren har desuden én på lager og to mere på vej.

Klassiker i nye klæder

Interessen for de fuldelektriske anlæg betyder, at flere og flere klassiske maskiner bliver elektrificeret. Et andet eksempel er Powerscreen Warrior 1400X, som er et af Aksel Benzins mest solgte anlæg og nu også fås i en elversion.

Aksel Benzin A/S satte strøm til grusgraven

Se også:

Aksel Benzin A/S satte strøm til grusgraven

- Ligesom med Cheiftain'en er der store brændstofbesparelser at hente, når man kobler Warrior 1400XE til en generator. Vi taler omkring 40 procent, hvis man sammenligner med dieselanlægget, siger Claus Benzin.

- Det giver god mening, at man tager udgangspunkt i modeller, som kunderne allerede kender og er glade for. Og at man så giver dem et elektrisk ansigtsløft til at gøre maskinerne endnu mere attraktive, siger han med et smil.

Powerscreen Warrior 1400XE er det nyeste anlæg hos Aksel Benzin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget nåede lige at lange på maskinleverandørens lager i Hvorslev for så at blive kørt i stilling på entreprenørmessen Entreprenad Live i Sverige i midten af september.