Lyt til artiklen:

Genbrug er i centrum, når minkfarmene forsvinder

00:00
Hastighed: ???x
03:15

Da minkerhvervet med ét blev nedlagt under coronapandemien opstod en enorm opgave for landets nedrivere.

Bygningsstyrelsen modtog 1229 ansøgninger om at modtage erstatning, og det er derfor også antallet af minkfarme, der skal rives ned de kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedrivningerne bliver udbudt i miniudbud, og her har Kingo Karlsen vundet en stor andel - flest af alle nedrivere.

En af opgaverne ligger i Nordjylland, hvor entreprenøren skal nedrive en minkfarm på omtrent 10.000 kvadratmeter. Her står formand Kevin Morgan i spidsen for projektet.

- De her minkfarme er opgaver, der kræver rigtig meget planlægning helt fra starten og til afslutningen af de enkelte projekter. Alt skal køre i flow, fortæller han.

Kevin Morgan er formand hos Kingo Karlsen og står for en stribe nedrivninger af minkfarme. Foto: Tim Søgaard.
Kevin Morgan er formand hos Kingo Karlsen og står for en stribe nedrivninger af minkfarme. Foto: Tim Søgaard.

- Vi planlægger flere dage i forvejen med vores lastbilchauffører, så vi er sikre på, at vi ikke lige pludselig står og ikke kan komme af med materialerne, siger han.

En stor andel af materialerne fra minkfarmene bliver nemlig taget ud til genbrug eller genanvendelse. Det er svært at sige, hvor meget det er, fordi det svinger fra minkfarm til minkfarm, men på de nyere minkfarme, hvor materialerne ofte er i god stand og tagpladerne ikke indeholder asbest, der kan over 50 procent af materialerne over jorden ofte genbruges eller genanvendes. Det stiller store krav til processen for nedtagningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I minkhallerne gemmer sig store mængder materialer, der skal genbruges og genanvendes. Foto: Tim Søgaard.
I minkhallerne gemmer sig store mængder materialer, der skal genbruges og genanvendes. Foto: Tim Søgaard.

Derfor foregår en stor del af arbejdet også med håndkraft.

- Maskinen kan meget, men der er stadig meget manuelt arbejde, siger Kevin Morgan.

Han vil vurdere at omtrent 70 procent af arbejdet udføres med håndkraft.

- Vi skal gøre alting klar til maskinen. Det duer ikke, at den kommer, og så ligger der lige pludselig et stort bjerg af forskellige materialer rundt omkring. Vi skal gøre det så nemt for maskinføreren som muligt, siger formanden.

Medarbejderne hos Kingo Karlsen sørger for at gøre det let for maskinføreren at sortere de forskellige materialer. Foto: Tim Søgaard.
Medarbejderne hos Kingo Karlsen sørger for at gøre det let for maskinføreren at sortere de forskellige materialer. Foto: Tim Søgaard.

Eksempelvis tager Kevin Morgan og håndfolkene sig af de gyllerender, der ligger under minkburene. De er ofte lavet i PVC, og derfor bliver det sorteret fra, skåret ud, pakket ind og sendt afsted uden brug af maskinkraft. Det samme gælder for eternittagene, der ofte indeholder asbest. På den måde er der som regel kun tre segmenter, som maskinføreren skal forholde sig til at sortere: Træ, jern og beton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I gamle dage blev et hus bare væltet, og så samlede man stumperne op bagefter. Det gør vi ikke længere. Alt bliver taget ned enkeltvis, sat på paller, pakket ind og sendt afsted, siger Kevin Morgan.

Hovedbestanddelene i minkhallerne er træ, jern og beton. Foto: Tim Søgaard.
Hovedbestanddelene i minkhallerne er træ, jern og beton. Foto: Tim Søgaard.

Det, at der ofte er asbest på minkfarmene, er også noget, der kræver ekstra planlægning, tid og ikke mindst kompetencer.

- Først og fremmest er det vigtigt, at vores folk har asbestcertifikat og ikke mindst erfaring med det, de laver. Derudover må vi kun arbejde fire timer om dagen med asbest jævnfør reglerne. Derfor er vi delt op i to hold, så vi kan fortsætte arbejdet hele dagen, fortæller formanden.

Finder man asbest i jorden på minkfarmene, er det også noget, der tager ekstra tid.

Tidsforbruget på minkfarmene varierer meget afhængig af størrelse og kompleksitet. Foto: Tim Søgaard.
Tidsforbruget på minkfarmene varierer meget afhængig af størrelse og kompleksitet. Foto: Tim Søgaard.

Hvor lang tid det tager at rive minkfarmene ned varierer også meget efter størrelse og kompleksitet, men generelt er det en meget komprimeret proces, hvor Kingo Karlsen typisk skal stå klar 14 dage efter, at man har fået grønt lys på en ny pulje minkfarme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygningsstyrelsen forventer, at de sidste minkfarme vil være revet ned i 2030.

Omtrent 70 procent af arbejdet udføres med håndkraft. Foto: Tim Søgaard.
Omtrent 70 procent af arbejdet udføres med håndkraft. Foto: Tim Søgaard.