Lyt til artiklen:

Emissionsfri byggeplads bliver til virkelighed for Nordkysten

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Man kan tydeligt høre forskel på, når Entreprenørfirmaet Nordkysten starter sin traditionelle, dieseldrevne Sunward-minigraver og den elektriske Caterpillar minigraver på villavejene i Rungsted.

Her udfører entreprenøren ledningsarbejde for Novafos, som man har indgået en fireårig rammeaftale med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det særlige ved aftalen er, at bygherren har indført et krav om at arbejdet skal foregå 100 procent emissionsfrit, når det første år er gået.

Medarbejderne hos Nordkysten er godt tilfredse med at slippe for støj, os og vibrationer fra dieselmaskinerne. Foto: Tim Søgaard.
Medarbejderne hos Nordkysten er godt tilfredse med at slippe for støj, os og vibrationer fra dieselmaskinerne. Foto: Tim Søgaard.

- Det, synes vi, er fedt. Det giver os muligheden for at få nogle værdifulde erfaringer med de her el-maskiner, og drengene slipper for støj, os og vibrationer, siger formand hos Nordkysten, Rune Roholm.

Skal finde de rigtige minigravere

I øjeblikket har man tre elmaskiner på projektet - den føromtalte Cat minigraver, en læssemaskine fra Kramer og en HG-dumper, men det bliver ikke ved det.

- Vi skal nok op på fem minigravere på el, siger Rune Roholm.

I øjeblikket er Cat-minigraveren på prøve på projektet. Det er ifølge Rune Roholm den første af sin slags i Danmark, så Nordkysten er kontinuerligt i dialog med leverandøren om eventuelle ønsker til ændringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenørfirmaet Nordkysten har i øjeblikket en elektrisk Cat-minigraver på prøve. Foto: Tim Søgaard.
Entreprenørfirmaet Nordkysten har i øjeblikket en elektrisk Cat-minigraver på prøve. Foto: Tim Søgaard.

Rune Roholm fortæller, at det har været en langsommelig og svær proces at finde de rigtige minigravere på el.

- Vi har haft flere forskellige mærker på prøve, men vi har oplevet, at de har svært ved at holde strøm - nogle gange kun i fire timer, og det har ikke fungeret for os, for vi kan ikke holde og lade i fire timer og så kun arbejde halvdelen af dagen, siger formanden.

Aalborg-entreprenør: Serviceniveau altafgørende for valg af maskinmærke
Se også:

Aalborg-entreprenør: Serviceniveau altafgørende for valg af maskinmærke

- Der er mange af de lidt større gravere på el, men minigraverne og de små gummigeder er sværere at finde, fordi de kommer til at veje rigtig meget. Cats 1,9 tons er eksempelvis kommet op og veje 2,2 tons på el, siger Rune Roholm.

En stor omvæltning

Og det er ikke bare sådan lige at skifte fra dieselmaskiner til elmaskiner.

- Det er en stor omvæltning for nogle af vores folk, fordi der følger rigtig meget logistik og dokumentation med i det, siger Rune Roholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenørfirmaet Nordkysten har etableret en ladestation tæt på projektet, hvor der kan lades op til fem maskiner ad gangen.

El-dumperen fra HG har været et godt bekendtskab på projektet. Foto: Tim Søgaard.
El-dumperen fra HG har været et godt bekendtskab på projektet. Foto: Tim Søgaard.

- Det er nok den største udfordring med hensyn til elmaskinerne i dagligdagen. At de skal køres til ladning og at det kræver rigtig meget strøm at lade så mange maskiner og/eller elbiler på samme tid, siger formanden.

Men når alt kommer til alt, så synes han at implementeringen af elmaskinerne er gået rigtig godt.

Ny hybrid funderingsmaskine til test hos Arkil
Se også:

Ny hybrid funderingsmaskine til test hos Arkil

- Hjullæsseren og dumperen har fungeret upåklageligt, og drengene tager det hele med oprejst pande. Det er fedt at se, og det har været en rigtig god oplevelse, fordi vi har fået så fin en opstart med det, siger Rune Roholm.

Nordkystens rammeaftale med Novafos rummer muligheden for en forlængelse på fire yderligere år.

Rammeaftalen med Novafos rummer mulighed for en forlængelse på yderligere fire år. Foto: Tim Søgaard.
Rammeaftalen med Novafos rummer mulighed for en forlængelse på yderligere fire år. Foto: Tim Søgaard.