Lyt til artiklen:

Stor miljøoprensning i København udført uden bortgravning

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Det københavnske grundvand har vundet et slag mod fortidens synder, efter at en oprensning i Nordvest-kvarteret nu er i mål.

Mere end 50 kilo af det klorerede opløsningsmiddel TCE er fjernet fra undergrunden, og oprensningen er nu dokumenteret og godkendt, så grunden lever op til myndighedernes krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en spændende udfordring at udføre så stor en oprensning på en så central lokation, hvor pladsen har været begrænset, og hvor hensyn til naboerne helt naturligt har vægtet tungt. Så jeg er meget tilfreds med, at vi nu har afleveret en ren byggegrube til bygherre, siger Camilla Bacher Kiming, der som projektleder i Arkil har stået i spidsen for oprensningen.

Ønskede skånsom oprensning

Dermed er bygherren AKF, som i øvrigt har hovedkontor i nabobygningen, nu gået i gang med næste fase af byggeriet. Grunden, der tidligere har huset en autoforhandler, kommer til at byde på 51 nye ejerlejligheder, dagligvarebutik og café i en stil, der trækker tråde tilbage til kvarterets industrielle arv.

Når man renser op på stedet, undgår man både en kompliceret grundvandssænkning, transport med lastbiler og at hente nye materialer i en grusgrav. Foto: Arkil.
Når man renser op på stedet, undgår man både en kompliceret grundvandssænkning, transport med lastbiler og at hente nye materialer i en grusgrav. Foto: Arkil.

Bygningen får både Svanemærket og certificeringerne DGNB-guld og DGNB-hjerte, og det var et naturligt skridt for AKF at rense op i undergrunden som det første.

Femern A/S vil udvide arbejdsområdet
Se også:

Femern A/S vil udvide arbejdsområdet

- Det har været afgørende for os at vælge en oprensningsmetode, der var mest mulig skånsom for miljøet og det omkringliggende nabolag. Vi ville gerne begrænse grundvandssænkningen og minimere til- og frakørsel af jord. Derfor faldt valget på en termisk oprensning, som vi tilmed lod drive af biogas for at reducere klimaaftrykket. Sammen med Arkil er vi kommet godt i mål, og vi kan nu fortsætte byudviklingsprojektet på grunden, fortæller Vibeke Lorenzen, teknisk direktør i AKF.

Gennemført uden deponi

De klorerede opløsningsmidler er fjernet ved at varme jorden op til forureningens kogepunkt. Derved overgår forureningen til gasform, hvorefter den kan trækkes ud af jorden og ledes hen i et renseanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 135 brændere har været drevet af bygas fra Hofor med en høj andel af CO2-neutral gas fra spildevandsbehandling. Foto: Arkil.
De 135 brændere har været drevet af bygas fra Hofor med en høj andel af CO2-neutral gas fra spildevandsbehandling. Foto: Arkil.

Ved at rense op på stedet, fremfor at køre den forurenede jord til deponi, sparer projektet værdifulde naturressourcer. En bortgravning havde desuden krævet en kompleks grundvandssænkning, som både havde været dyr og kompliceret at få tilladelse til.

Biogas i brændere

For at imødekomme ønsket om en grøn profil i hele byggeriet har de 135 gasbrænderne fra Haemers Technologies' været drevet af bygas leveret af Hofor. Det har reduceret klimaaftrykket fra oprensningen.

Hofor benytter sammen med miljøvirksomheden Biofos en teknologi, der blander CO2-neutral biogas i bygassen, så 70 procent af bygassen under oprensningen var et CO2-neutralt affaldsprodukt fra spildevandsbehandling.

Emissionsfri byggeplads bliver til virkelighed for Nordkysten
Se også:

Emissionsfri byggeplads bliver til virkelighed for Nordkysten