Lyt til artiklen:

Aarsleff køber svensk no-dig specialist

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Aarsleff styrker sine no-dig kompetencer med opkøbet af den svenske virksomhed Styrud.

Det skriver Aarsleff i en pressemeddelelse. Virksomheden melder ikke noget om prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrud har stor ekspertise i metoder som styret boring, hammerboring og tunnelering og beskæftiger cirka 90 medarbejdere fordelt på syv lokationer i Sverige. Virksomheden, som er kendt for sin solide drift og stærke faglighed, har en årlig omsætning på mere end 200 millioner kroner, skriver Aarsleff.

- Det svenske marked efterspørger i stigende grad samlede no-dig kompetencer hos én entreprenør. Med opkøbet af Styrud kan vi nu tilbyde vores kunder endnu flere effektive løsninger, der skåner miljøet og minimerer de gener, som er forbundet med traditionelt gravearbejde, siger Lars Gøttrup Christensen, som er direktør for Aarsleff-koncernens aktiviteter indenfor blandt andet styret boring og tunnelering.

rich-media-2
Opgravningsfri løsninger vinder frem, fordi de er skånsomme overfor miljøet, og eksisterende infrastruktur og trafik generes ikke af unødigt gravearbejde, fx når kloakker skal renoveres. Foto: Aarsleff.

Opkøbet styrker Aarsleff-koncernens position på det skandinaviske marked for opgravningsfri løsninger, der vinder frem, fordi de er skånsomme overfor miljøet, og eksisterende infrastruktur og trafik generes ikke af unødigt gravearbejde, for eksempel når kloakker skal renoveres.

Styrud bliver fremover et fællesejet selskab mellem to Aarsleff-afdelinger med no-dig-aktiviteter. Særligt opgravningsfri renovering af kloakledninger giver Aarsleff god adgang til det svenske marked.

Aarsleff Rail vinder ny opgave i København

Se også:

Aarsleff Rail vinder ny opgave i København

- Vi skal nu videreudvikle samarbejdet, så Aarsleff forbliver en ledende aktør og kan tilbyde flere og mere komplette no-dig løsninger tilpasset det svenske behov, siger Peter Lystbæk, direktør for Aarsleff-koncernens aktiviteter med opgravningsfri rørrenovering.