Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny aftale kan sende arbejdsgivere i fængsel, hvis de bryder reglerne for asbestarbejde
Asbest kan være livsfarligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor er der også stramme regler på området. Alligevel dukker der gang på gang eksempler op, hvor virksomheder ikke lever op til deres ansvar, og ansatte bliver udsat for det livsfarlige asbeststøv. Derfor har regeringen og en række partier besluttet at stramme skruen endnu mere med en ny national strategi om asbest.
Det skriver beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
- Man tror næsten, det er løgn, når vi gang på gang hører om arbejdsgivere, der med åbne øjne snyder og bedrager med asbest og sætter deres medarbejderes liv og helbred på spil i jagten på profit. Asbeststøv er potentielt en dødsdom, hvis det ikke håndteres korrekt. Med den nye aftale kan vi forhåbentlig undgå sager som den i Aalborg, hvor 200 medarbejdere kan være blevet udsat for asbest, fordi der blev snydt med asbestprøver, og sagen i Sønderjylland, hvor børn blev sat til at rive asbesttage ned, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.
Herunder en oversigt over initiativerne i aftaleteksten:
Fængselsstraf for grove overtrædelser
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil skærpe mulighederne for fængselsstraf i sager om grove brud på asbestreglerne. Fremover skal det stå tydeligere i arbejdsmiljølovens bemærkninger, hvornår virksomhedsledere og arbejdsledere kan idømmes fængsel - typisk 4-6 måneders fængsel for grove asbestsager og 8-10 måneder ved dødsulykker. Det markerer et opgør med den hidtidige praksis, hvor ingen endnu er blevet fængslet for brud på asbestreglerne
Stop for snyd med asbestprøver
Der indføres nye regler for at forhindre svindel med analyser af asbestprøver. Resultaterne skal fremover sendes direkte fra laboratoriet til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation - eller til de ansatte i små virksomheder uden sådan en organisation. Resultaterne skal dokumentere prøvestedet og gøres tilgængelige via for eksempel en QR-kode. Samtidig skal Arbejdstilsynet kortlægge, hvor udbredt snyd med prøver er.
Forbud mod højtryksspuling af asbesttage
Muligheden for at få dispensation til højtryksspuling af asbesttage bliver fjernet. Hidtil har omkring 50 virksomheder haft tilladelse til at rense tage med særlige tagrensekasser, men fremover bliver det helt forbudt. Baggrunden er erfaringer med spredning af asbestslam til loftrum og omgivelser, ofte fordi udstyret ikke blev brugt korrekt. Boligejere kan dog fortsat rense tage forsigtigt med blød børste og lavt tryk. De eksisterende virksomheder får et halvt år til at omstille sig.
Strammere krav til asbestprotokoller
Alle virksomheder, der arbejder med asbest, skal føre protokol over ansatte, som har været udsat for asbeststøv. En ny arbejdsgruppe med Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og AES skal nu se på at standardisere og formalisere kravene - for eksempel via faste blanketter, frister og rapporteringskrav. Formålet er at sikre, at protokoller bliver udfyldt og afleveret korrekt, så Arbejdstilsynet kan føre et mere effektivt tilsyn.
Oplysningskampagne og bedre kommunikation
Inden årets udgang skal Arbejdstilsynet gennemføre en landsdækkende kampagne, der skal oplyse ansatte, boligejere og fagforeninger om muligheden for at klage over brud på asbestreglerne. Senere følger en informationskampagne om de ændrede regler for asbestprotokoller, så både arbejdsgivere og ansatte kender deres rettigheder og pligter.
Mere risikobaseret tilsyn
Rigsrevisionens rapport fra 2025 har påpeget behov for bedre brug af data i Arbejdstilsynets tilsyn med asbest. Derfor skal virksomheder fremover anmelde asbestarbejde via en ny blanket på virk.dk, så data bliver mere ensartede. Arbejdstilsynet skal samtidig bruge egne data mere systematisk til at udvælge virksomheder, der skal have tilsyn. Modellen skal gøres endnu mere risikobaseret, så tilsynet målrettes de steder, hvor risikoen for asbestbrud er størst.
Det er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet der står bag aftalen.






























































