Lyt til artiklen:

Sønderjysk maskinfører til VM i Las Vegas efter vild europæisk præstation

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Onsdag aften den 8. oktober kunne den 25-årige danske maskinfører Nicolai Thomsen fejre, at det blev til en flot og imponerende andenplads ved den europæiske afdeling af Cats Global Operator Challenge. Konkurrencen foregik på Caterpillars testcenter i Malaga og havde deltagelse af de bedste 22 maskinførere fra Europa, Afrika og Mellemøsten.

Den stærke placering sender Nicolaj videre til den store finale i Las Vegas i forbindelse med ConExpo til marts 2026, hvor Nicolaj skal kæmpe mod otte andre fra hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Instruktør Jørn Nørgaard fra Zeppelin Danmark var naturligvis både glad og stolt over Nicolai Thomsens flotte andenplads. Foto: Lars Poulsen.

Den dygtige sønderjyde virkede iskold gennem en række øvelser i forskellige maskintyper, hvoraf de fleste blev gennemført uden fejl. Især i forbindelse med den den sidste øvelse i dumper, var Nicolai i særklasse. Her gennemførte han fejlfrit som eneste deltager.

Semifinalen i Malaga bestod af deltagere, der hver især havde vundet deres nationale finaler. Således vandt Nicolai i suveræn stil i begyndelsen af sommeren, da Zeppelin Danmark afholdt konkurrencen ved to Åben Grusgrav-arrangementer.

De tre bedste fra Europa/Afrika/Mellemøsten går videre til finalen sammen med de tre bedste fra Asien og tre fra det amerikanske kontinent.

Fra Rødekro til Malaga: Nicolai jagter plads i Cat-finale

Se også:

Fra Rødekro til Malaga: Nicolai jagter plads i Cat-finale