Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
RGS Nordic bliver til Blue Phoenix
Bygge- og anlægsbranchen i Danmark skal til at lære at sige et nyt navn. For fra i dag onsdag starter det nuværende RGS Nordic sit navneskifte til Blue Phoenix. Med mere end 30 år i affaldsbranchen som først RGS 90 og senere RGS Nordic samt 18 modtage- og behandlingsanlæg spredt ud over landet, så er det en mærkbar ændring, fortæller Blue Phoenix CEO i Danmark, Nicolai Søegaard:
- Vi er en velkendt aktør i bygge- og anlægssektoren, og langt de fleste i branchen har nok lagt vejen forbi et RGS Nordic-anlæg. Vi blev i 2024 en del af en international koncern, der har store ambitioner i Danmark. Blue Phoenix investerer i en fremtidssikring af vores forretning inden for jord og byggeaffald og har for nylig opkøbt Meldgaard's slaggeforretning, der er Blue Phoenix' kerneydelse internationalt, siger han.
- Derfor giver det også god mening, at vi nu forener os under Blue Phoenix-navnet. Nok skifter vi navn og udvider vores forretningsområde, men vores kunder vil også fremover møde den samme service, professionalisme og ordentlighed, som vi altid har været kendt for, siger Nicolai Søegaard.
Blue Phoenix i Danmark vil tælle mere end 250 medarbejdere på tværs af forretningsområderne jord, byggeaffald samt slagger, hvor den endelige handel af Meldgaard's slaggeforretning dog afventer myndighedernes godkendelse. Kunder, leverandører og samarbejdspartnere er allerede blevet informeret om navneændringen, der vil stå på over de kommende måneder.
Blue Phoenix udkommer i dag onsdag med en ny samlet hjemmeside og Danmarks største affaldsbehandlingsanlæg på Selinevej, Amager er som det første anlæg herhjemme allerede klædt i de nye blå farver. CEO for Blue Phoenix globalt, Paul Knight kalder transformationen til Blue Phoenix for strategisk afgørende:
- Blue Phoenix afspejler styrken i vores samlede ekspertise og engagement inden for cirkularitet og innovation globalt. Vi har formuleret en ny vision for vores virksomhed, der fokuserer på vigtigheden af at bringe ressourcer til live og frigøre potentialet i alle de typer affald, vi modtager. Mens vores virksomheder fortsat vil operere lokalt og uafhængigt, er vi nu samlet globalt - under ét brand, ét team, én vision. Det løfter vores viden, kompetencer og evne til at levere værdi til vores kunder, siger han.






























































