Lyt til artiklen:

Tungt broløft er ingen sag for 850 tons kran

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Københavns Lufthavn Station bliver i disse måneder udvidet med nye perroner og spor til både godstog og de mange togrejsende til og fra lufthavnen. Som et led i arbejdet får stationen også en ny gangbro fra lufthavnens terminal 3.

For at løse opgaven med at løfte gangbroen på plads har Sund & Bælts entreprenør hentet en enorm mobil bæltekran udstyret med en særlig bom. Det gør kranen i stand til at arbejde under meget trange forhold, hvor bommen løfter den 216 ton tunge gangbro ind til stationen i to store dele i over 60 meters højde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kranen er så stor, at den bliver leveret i flere dele, som derfor må samles på stedet. Transporten af delene begyndte allerede i sidste uge og kræver hele 39 lastbiler.

Kranen er udstyret med bælter, så den selv kan køre korte afstande. Men med en vægt på over 850 tons skal der tages særlige hensyn til både sikkerheden og motorvejen. Det er derfor nødvendigt først at lægge et tykt lag grus som underlag og derefter store køreplader, så asfalten nedenunder kan holde til vægten. Derefter samles kranen del for del, indtil den står klar.

Munck afleverer landingsbane i Ilulissat

Se også:

Munck afleverer landingsbane i Ilulissat