Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fuldt elektrisk sorterer kombinerer fleksibilitet, effektivitet og grøn drift
Importøren CBS Wearparts kan fremover tilbyde endnu et effektivt og elektrisk sorteringsanlæg fra Maskin Mekano i form af ECO4. Det nye sorteringsanlæg er et fuldt elektrisk anlæg, der kombinerer sorteringskvalitet og høj kapacitet med en række innovative funktioner, der markant forbedrer operatørfleksibiliteten og reducerer miljøbelastningen.
ECO4 er ifølge importøren designet til at imødekomme branchens voksende krav om grønnere drift og større effektivitet. Anlægget er fuldt elektrisk, hvilket betyder nul CO2-udledning under drift, når det er tilsluttet elnettet.
Med et energiforbrug på kun 18 kWh i timen sætter ECO4 en ny standard for omkostningseffektiv og bæredygtig materialeforarbejdning. Selv med den valgfri, udtrækkelige dieselgenerator er brændstofforbruget holdt nede på et minimum - kun 3,5 liter i timen - hvilket sikrer fleksibilitet i områder uden direkte strømadgang, samtidig med at driftsomkostningerne minimeres. Den elektriske drift sikrer desuden et væsentligt lavere støjniveau, hvilket gør ECO4 ideel til arbejde i bynære miljøer.
Skydbar sigte
Den mest banebrydende nyskabelse i ECO4 er den skydbare sigte, som tillader hele sold-sektionen at blive skudt ud til siden. Det sikrer en nem, hurtig og sikker adgang. Med en hurtig udskiftning af sold bliver det økonomisk rentabelt at sortere selv få tons af et specifikt materiale, hvilket giver høj fleksibilitet i forhold til at veksle mellem forskellige opgaver og materialetyper.
Fleksibiliteten forstærkes yderligere af det svingbare færdigvarebånd. Det kan ifølge producenten udlægge op til 200 kubikmeter i en stor, bananformet bunke, før materialet skal flyttes af en gummiged.

Funktion reducerer den tid, læssemaskinen bruger på at flytte materialer, hvilket øger den samlede produktivitet og giver en bedre bundlinje. Med en kapacitet på op til 400 tons i timen og den aggressive STE-sigte med 12 mm slag klarer ECO4 effektivt alt fra lette materialer som bark og flis til de tungeste og mest udfordrende fraktioner, herunder fugtig jord, grus, tegl, og beton.
- ECO4 er et direkte svar på markedets behov for et anlæg, der ikke går på kompromis med hverken ydeevne eller miljøhensyn. Maskin Mekano har her leveret et svensk topkvalitetsprodukt, der med den skydbare sigte og det svingbare bånd giver vores kunder en konkurrencefordel gennem øget effektivitet og lavere driftsomkostninger. Vi ser ECO4 som et nøgleværktøj i den grønne omstilling, siger Casper Walsted Buch fra CBS Wearparts.
Med en vægt på blot 15 tons og kroghejs-montering er ECO4 mobilt og kan transporteres og opstilles på mindre end fire minutter, klar til brug. Anlægget understøttes desuden af online support via indbygget 4G, hvilket sikrer minimal nedetid.






























































