Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Komatsu opdaterer maskinstyring til sine dozere
Komatsu har lanceret en ny version af sit system til intelligent maskinstyring, IMC 2.0 (Intelligent Machine Control 2.0). Den opdaterede udgave indeholder flere funktioner, der skal gøre arbejdet med dozere mere præcist og automatiseret.
- Det her er et redskab, der gør maskinførerens hverdag lettere, mere præcis og langt mere effektiv. Men det handler ikke om at gøre ham overflødig - tværtimod, siger Ole Skårup, der er maskininstruktør hos Scantruck.
Blandt nyhederne er en såkaldt As-built-funktion, som løbende måler terrænet via maskinens undervogn. Systemet kan oprette et digitalt projekt ud fra området, så arbejdet kan begynde uden behov for ekstern opmåling. På skærmen vises farvekoder, der indikerer, hvor der mangler eller er fjernet materiale.

En anden ny funktion, der omtales som "ostehøvlefunktionen", justerer automatisk, hvor meget jord der flyttes ad gangen. Det skal give en mere jævn arbejdsrytme og reducere brændstofforbruget. Desuden kan systemet hjælpe med at holde retningen, selv når belastningen på bladet ændrer sig, ved automatisk at korrigere for små afvigelser i både højde og sideposition.
- Med IMC 2.0 kan man flytte langt mere jord på kortere tid - og samtidig bruge mindre brændstof. Det kan mærkes direkte på bundlinjen, siger Ole Skårup.
Ifølge den danske importør Scantruck er systemet standard på Komatsus dozere med integreret maskinstyring. Det kan arbejde med flere overflader på én gang, så maskinen selv skifter mellem forskellige terrænlag, eksempelvis fra planering til opbygning af volde.






























































