Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
186 millioner kroner til ny motorvejstilslutning ved E45
Borgere og erhvervsliv i Hedensted Kommune kan se frem til endnu bedre fremkommelighed.
Det står klart efter, at partierne bag Infrastrukturplan 2035 har afsat 186 millioner kroner til en tilslutning ved Hedensted Syd, der ligger mellem Hornstrup og Hedensted.
Hedensted Kommune har gennem længere tid arbejdet for projektet, der er nødvendigt for at fremtidssikre infrastrukturen i området, som oplever stor vækst.

Hedensted-borgmester Ole Vind (V) er derfor begejstret for bevillingen:
- Det er en fantastisk nyhed for Hedensted Kommune og for vores virksomheder og borgere, for det er afgørende for, at vi kan fortsætte den udvikling, vi er inde i med stor tilvækst i både borgere og arbejdspladser. Vi kan allerede nu se, at der er et stort og voksende behov for tilslutningen, så derfor er jeg naturligvis glad for den beslutning, som forligspartierne har truffet.
Midlerne udmøntes i 2026, og da der allerede er gennemført en række forundersøgelser forventes arbejdet med tilslutningen at kunne igangsættes relativt hurtigt.


































.jpg?w=253&h=180)























