Lyt til artiklen:

Både CNH's omsætning og overskud falder betydeligt

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Efter årets første ni måneder kan CNH Industrial notere sig en omsætningstilbagegang på 14 procent sammenlignet med samme periode i 2024. Omsætningen er således faldet omtrent to milliarder dollars fra 14,96 milliarder dollar til 12,94 milliarder dollar i de første tre kvartaler.

Forretningsområdet landbrugsmaskiner tegner sig for en ganske betydelig andel af omsætningstilbagegangen. Her faldt omsætningen i årets tre første kvartaler med 17 procent fra 10,60 milliarder dollar til 8,79 milliarder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omsætningsfaldet var relativt mindre inden for entreprenørmaskinerne. Her faldt omsætningen i de første ni måneder kun med 10 procent sammenlignet med periode i 2024.

rich-media-2
CNH-koncernens administrerende direktør Gerrit Marx vurderer, at selvom det nuværende handelsmiljø fortsat er udfordrende for landmænd og entreprenører, fortsætter CNH med at tage afgørende skridt for at navigere i modvind på kort sigt. Pressefoto: CNH

Den betydelige nedgang i omsætningen er gået hårdt ud over overskuddet. Før skat tjente koncernen 488 millioner dollar i årets første ni måneder mod 1,22 milliarder dollar i samme periode i 2024.

Efter skat og andele i blandt andet datterselskaber er overskuddet 424 millioner dollar mod 1,07 milliarder i samme periode i 2024.

Udfordrende marked

CNH-koncernens topchef lægger ikke skjul på de markedsmæssige udfordringer:

- Selvom det nuværende handelsmiljø fortsat er udfordrende for landmænd og entreprenører, fortsætter CNH med at tage afgørende skridt for at navigere i modvind på kort sigt. Vi opretholder disciplinerede produktionsniveauer, reducerer lagerbeholdninger i kanalerne, investerer i teknologi og fremmer operationel ekspertise, siger CNH-koncernens administrerende direktør Gerrit Marx.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores engagement i kvalitet og innovation er urokkelig, som det fremgår af de seneste produktlanceringer og anerkendelse i branchen. Når vi ser fremad, forbliver vi fokuserede på at nå vores langsigtede strategiske mål. Jeg er overbevist om, at de skridt, vi tager, vil positionere CNH til fornyet vækst og succes, efterhånden som markedsforholdene forbedres, siger han.

Resten af året

Når topdirektøren vurderer udviklingen i årets sidste måneder, vil hyppige ændringer i det globale handelsmiljø fortsat spille en rolle.

- Udvidelsen af stål- og aluminiumstold i USA i august 2025 har for eksempel skabt yderligere eksponering for CNH. Afbødende foranstaltninger, såsom at samarbejde med forsyningskæden for at identificere alternative kilder, forbruge eksisterende lagre og pristiltag på nordamerikanske produkter, har bidraget til delvist at opveje toldmodvind, skriver ledelsen i kvartalsregnskabet.

Omsætning og resultat gik tilbage i CNH

Se også:

Omsætning og resultat gik tilbage i CNH

Ifølge kvartalsregnskabet forventer CNH Industrial, at toldpåvirkningerne over tid fuldt ud at opvejes af yderligere afbødende foranstaltninger.

Men på kort sigt fortsætter virksomheden dog med at være negativt nettopåvirket af toldpolitikken, selvom de ekstra omkostninger ifølge kvartalsregnskabet i et vist omfang deles med CNH's kunder.