Lyt til artiklen:

MT Højgaard hæver overskuddet i tredje kvartal

00:00
Hastighed: ???x
02:11

MT Højgaard Holding omsatte i tredje kvartal 2025 for 2,4 milliarder kroner, hvilket er et fald på syv procent sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge selskabet skyldes tilbagegangen primært fasningen af ordreporteføljen, især i MT Højgaard Danmark, hvor store projekter kun i begrænset omfang bidrager til omsætningen i opstartsfasen.

Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 110 millioner kroner, svarende til et fald på 13 procent i forhold til tredje kvartal 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MT Højgaard Danmark opnåede en robust overskudsgrad på 5,3 procent, mens Enemærke & Petersen hævede sin overskudsgrad til 3,9 procent i kraft af bedre eksekvering af projekter. Samlet set lander overskudsgraden på 4,6 procent, hvilket er 0,9 procentpoint bedre end 2. kvartal. Det er dog 0,3 procentpoint lavere end Q3 i 2024.

Koncernen havde i kvartalet en ordreindgang på 1,8 milliarder kroner fra endelige kontrakter og yderligere omkring 1 milliard kroner i ordrer, som først indgår, når de er endeligt kontraheret.

Både CNH's omsætning og overskud falder betydeligt

Se også:

Både CNH's omsætning og overskud falder betydeligt

Den samlede ordreportefølje steg til 22,5 milliarder kroner fra 19,3 milliarder kroner året før.

MT Højgaard Holding fastholder sine forventninger til 2025. Omsætningen ventes fortsat at udgøre 10,0-10,5 milliarder kroner, mens driftsresultatet (EBIT) forventes at lande på 400-450 millioner kroner.

Ved udgangen af september var 98 procent af årets forventede omsætning på bygge- og anlægsentrepriser dækket af allerede tildelte ordrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi arbejder planmæssigt videre med at konsolidere de senere års fremgang, stabilisere indtjeningen på løbende opgaver og forenkle koncernen. Indsatsen for at forbedre indtjeningen i Enemærke & Petersen pågår, og der er god fremdrift i de strategiske fokusområder. Samtidig udbygger vi ordreporteføljen, der indeholder en række flerårige projekter med en længere tidshorisont på størstedelen af produktionen, og begge forretningsenheder fokuserer derfor nu på at styrke ordredækningen for 2026 og 2027, siger CEO Rasmus Untidt.