Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Norva24 står klar med totalløsninger
Resultatet er en endnu stærkere aktør inden for underjordiske infrastrukturtjenester, kloakrensning og affaldshåndtering.
Sådan lyder det fra Norva24 i en pressemeddelelse ét år efter det strategiske opkøb af industriservicevirksomheden Nordic Powergroup, som blandt andet leverer højtryksspuling, sandblæsning og tørstofsugning.

- Siden vi bød Nordic Powergroup velkommen i Norva24, har vi oplevet en markant styrkelse af vores samlede ydelser. Vi har koblet kompetencer, systemer og ressourcer sammen, så vi i dag kan tilbyde kunderne one-stop-løsninger, som dækker bredere end nogensinde før, siger Tim Normann, CEO i Norva24 Danmark, i meddelelsen.
- Det har gjort os mere relevante for både forsyningssektoren, byggebranchen og industrien, og det mærker vi på efterspørgslen, siger han.
En stærk maskinpark
Ifølge CEO'en er samarbejdet båret af en fælles kultur, hvor faglighed, fleksibilitet og høj sikkerhed er i centrum.
- Det er ikke bare en fusion på papiret. Det er en reel forretningsmæssig og operationel sammensmeltning, som vores kunder allerede nyder godt af, siger Tim Normann og fortsætter:
- Vi er stolte af, hvor langt vi er nået på bare ét år, og vi ser frem til at bygge endnu mere på.

Adm. direktør for Nordic Powergroup, Magnus Ditlevsen, udtaler:
- Vi er blevet en del af en koncern, hvor vi både får lov til at bevare vores DNA og udvikle os i nye retninger. Det giver os mulighed for at bringe vores specialkompetencer i spil på flere områder og i større skala.
- Vi har fået adgang til en stærk maskinpark, nye kunder og nye markeder, og samtidig bidrager vi til at gøre Norva24 endnu mere komplet, siger han.
Kursen er klar
Efter et år som samlet enhed er kursen for fremtiden klar.
Norva24 sigter mod en årlig omsætningsvækst på seks procent og en stigning i markedsandel fra 20 til 30 procent inden for fem år.
Det skal ske gennem øget fleksibilitet og kapacitet, driftssynergier og udvikling af nye løsninger - herunder et asbestkoncept, mere ansvarlig intern affaldshåndtering og øget brug af gravesugning som et skånsomt og effektivt alternativ til gravemaskiner, lyder det.
- Vi går målrettet efter at sætte en ny standard for teknisk infrastrukturservice i Danmark. Med de kompetencer vi nu har samlet, kan vi løse stort set alle opgaver hurtigt, sikkert og med omtanke for både miljø og arbejdsmiljø, siger CEO Tim Normann.
- Vi er ikke kun vokset - vi er blevet bedre, siger han.
Magnus Ditlevsen fra Nordic Powergroup tilføjer:
- Fremtiden for os handler om mere end volumen. Det handler om at udvikle smartere løsninger, skabe højere værdi for kunderne og bidrage til en grønnere og mere effektivt forsyningssektor. Vi har værktøjerne og viljen, og vi glæder os til at tage næste skridt sammen.



































.jpg?w=253&h=180)























