Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny jernbanebro over Guldborg Sund er på plads
De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX's bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.
Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.
Selvom broudvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, er det væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder, lyder det.
- Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads, fortæller Mette Koch Sonnenborg, projektchef i Banedanmark.
- Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelsen nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang, fortæller hun i pressemeddelelsen.
Unik udfordring
Det er ikke hver dag, at Banedanmark bygger jernbanebroer over vand, og det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen.

- Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle for eksempel præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet, fortæller Mette Koch Sonnenborg og uddyber:
- Derfor har vi for eksempel været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen.
Selvom brokonstruktionen nu står klar, er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner.
Det videre arbejde
Blandt andet mangler der noget støbearbejde af broen, som efter forventningen er færdigt til februar næste år.
I 2026 begynder arbejdet med anlægge selve sporet på den nye bro, og sporet på den gamle del af broen skal fornyes. Derudover skal der lægges nye sporskifter på Lollandssiden.
Banedanmark implementerer et styresystem til broklappen, som bliver bygget sammen med styresystemet på den eksisterende bro.
Herefter begynder Banedanmark arbejdet med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa.
I sidste måned lagde Maskinteknik vejen forbi projektet. Læs og se mere i artiklen med video her:


































.jpg?w=253&h=180)























