Det virker egentlig som den oplagte metode at genbruge de stabiliserende lag, der hvor man har gravet dem op. Men indtil nu, hvor sten og grus i stigende grad er blevet en mangelvare, er der kørt jomfruelige råstoffer til, når en villavej skulle bygges op på ny.

Men i Forfatterkvarteret i Åbyhøj har man nu været igennem de første veje i det årelange kloaksepareringsprojekt, som Aarsleff udfører for Aarhus Vand.

Sand, stabilgrus, store og små sten og alt, hvad der ellers dukker op i hullet bliver nu genbrugt i opbygningen af det nye bærelag, når kloakrøret er skiftet ud. Selv den gamle asfalt knuses og bruges som stabiliserende lag under den nye asfalt.

- Normalt vil man jo brække asfalten op og få den kørt langt væk. Men i det her projekt trækker graveføreren den knuste asfalt af sammen med makadammen ind under gravemaskinen. Så kan han se, når han kommer ned til jorden og leren, og den bliver så smidt om bag ved gravemaskinen eller frem til kollegaen i gravemaskinen foran, fortæller Mathias Kristensen, der er entrepriseleder hos Aarsleff.

Fra venstre ses ingeniør og projektleder Louise Buhl Holst Thernøe og entrepriseleder Mathias Kristensen fra Aarsleff sammen med Lasse Hansen, Projektchef for Klima & Afløb hos Aarhus Vand. Foto: Jacob Kaas.

- På den måde tager vi det i etaper og så kan vi genbruge det hele i stedet for at køre noget væk og så skal have lastbiler ind med stabilgrus. Stabilgrus er både blevet besværligere at få fat på og lidt pebret efterhånden, siger Mathias Kristensen.

Mere lydhøre hos kommunen

Projektchef for Klima & Afløb hos Aarhus Vand, Lasse Hansen, forklarer, at man har haft en lang dialog med Aarhus Kommune forud for opstarten på projektet i Åbyhøj.

Se også:

Uden handling løber vi tør for sten og grus

- I Aarhus Kommune har det ikke været velanset, ja, det har nærmest været bandlyst, at genbruge den knuste asfalt i det nye stabiliserende lag. For hvis man skal ned igennem det igen, så er det ret besværligt. Men i bæredygtighedens navn har vi kørt på hos kommunen for at få lov til at prøve det her, fordi vi kan se, at der er en rigtig stor gevinst i det, siger Lasse Hansen, der generelt oplever, at kommunen, der jo ejer vejen, er mere lydhøre overfor nye metoder.

I stedet for at lastbilerne kører i pendulfart til og fra projektet, så genbruges materialerne til bundsikringen. Dog kommer der et enkelt læs sten og grus til en gang imellem. Foto: Jacob Kaas.

- Vi bliver jo alle sammen presset til at gøre tingene mere bæredygtigt, og vi oplever, at Aarhus Kommune nu er mere villige til at give os lov til at forfølge et mere klimabæredygtigt spor, siger Lasse Hansen.

Klimamæssigt spares der en masse dieselolie i projektet, når der ikke skal køre lastbiler i pendulfart med knust asfalt ud og jomfruelige sten og grus ind.

Men selvom det lyder nemt, så er det faktisk en mere besværlig metode.

Der skal skiftes flere kilometer kloakrør i Åbyhøj i de kommende år. Foto: Jacob Kaas.

- Hvis du spørger folkene, så er det nemmere at arbejde med nyt stabilgrus fremfor den knuste asfalt. Men de har bevist, at det godt kan lade sig gøre at få et rigtig godt resultat, siger Mathias Kristensen.

Måske kalkstabilisering

Ikke alene bliver der altså sparet på tilførslen af nye råstoffer og lastbilkørsel i kloaksepareringsprojektet. Når der til slut lægges ny asfalt på vejen, er det rigeligt med et lag på 8-10 centimeter mod det tidligere lag, der over årene var blevet godt 30 centimeter tykt.

Et par steder skal asfalten udskiftes fordi det stabiliserende lag har sat sig lidt, men generelt er man både hos Aarhus Vand og Aarsleff meget tilfredse med resultatet. Foto: Jacob Kaas.

- Det er også et godt eksempel på, at hvor vejmyndigheden tidligere har sagt, at der skulle lægges det samme på, som der blev taget op, så har vi fået lov til at afvige. Her har vi også holdt fast og sagt, at det ikke kan være rigtigt, at vi skulle lægge så tykt et lag på igen. Man kan sagtens bygge et bærelag på ti centimeter, der kan holde til den lette trafik, der kører her på stikvejene. Så her er der også rigtig meget sparet på klimaregnskabet, siger Lasse Hansen.

Generelt er kloaksepareringsprojektet kommet godt fra land med den anderledes metode. Dog er der et par steder på de første veje, hvor asfalten enkelte steder er krakeleret. Det er dog ikke mere, end at asfaltlaget kan udskiftes i små felter, der så bliver dækket over, når det endelige slidlag lægges på om et par år.

Hos Aarsleff håber man også på at få lov til at kunne få lov til at bruge kalk til at stabilisere det bærende lag.

- Makadammen og den knuste asfalt kan godt være lidt levende nogle steder. Hvis der kommer et kalkstabiliseret lag i jorden, så bliver det både noget lettere at arbejde med, men også meget mere fast, siger Louise Buhl Holst Thernøe, der er ingeniør og projektleder hos Aarsleff. Hun pointerer dog, at det vil kræve en større plads til at blande kalk og jord sammen.

Se også:

Maxtest i Danmarks mindste grusgrav: Ny stabilgrus-blanding holder formen

- Stabiliteten i vejkassen her er akkurat lige så god, som hvis vi havde kørt ny stabilgrus i. Vi har forløbigt fået tilladelse til at gøre det på den her måde på de her fire veje, og vi vil forsøge at få lov til at fortsætte på de næste veje også, siger Louise Buhl Holst Thernøe.

Aarhus Vand og Aarsleff har aftalt, at parterne deler de kroner og øre som besparelsen på råstoffer og transport giver i projektet.