Lyt til artiklen:

Store infrastrukturprojekter og renovering løfter branchen

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Efter et par år med tilbagegang i byggeaktiviteten er der tegn på en mindre vækst i bygge- og anlægsbranchen.

Ifølge DI's nyeste byggeprognose ventes boliginvesteringerne at stige med 1 procent, mens erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer vokser med 4,9 procent. De kommende år byder på genopretning, understøttet af styrket købekraft og faldende renter. Usikkerhed om økonomien dæmper dog fremgangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stor del af aktiviteten trækkes fortsat af store anlægsprojekter og offentlige investeringer. Men særligt renoveringsmarkedet fremstår stærkt og bliver også et vigtigt omdrejningspunkt for branchens fremgang. Her forventes efterspørgsel, hvilket skaber gode forretningsmuligheder for virksomheder, der arbejder tæt på det lokale marked og med opgaver inden for vedligehold, energioptimering og modernisering.

Usikkerhed om den bredere økonomiske udvikling lægger dog en dæmper på erhvervsbyggeriet, som fortsætter i et lavere gear. Alligevel nærmer beskæftigelsen i sektoren sig 200.000 personer, og der ventes yderligere jobvækst i det kommende år.