Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Maskinerne blev et afbræk
Nogle gange skal der ske noget andet. Sådan var det for Magnus Møller, da han nåede til de sidste år af folkeskolen.
- Det gik ikke så godt med skole, der var lidt for meget ballade. Så kom jeg herud et par dage om ugen, fortæller den nu 18-årige lærling Magnus Møller til Maskinteknik.
Herud, er hos entreprenørfirmaet Anton Christensen ApS, som udfører entreprenør- og kloakopgaver i Herning og omegn.
- Dengang var jeg ikke så interesseret i maskiner. Men da jeg først kom i gang, begyndte det at blive ret spændende, fortæller han.
Noget helt andet
De første opgaver var på værkstedet og pladsen hos firmaet. Bagefter kom han med ud som håndmand, og så satte han sig ind i en minigraver.
- Det var et afbræk. Man kom ud og lavede noget helt andet, end man var vant til. Det var jeg meget glad for, fortæller han og uddyber:
- Det var dejligt at komme lidt væk fra skole, og så komme herud og lave lidt. Jeg kunne lige så tydeligt mærke, at det var en anden måde at blive træt på. Det var en dejligere måde end at have siddet inde hele dagen og bare lytte. Det var meget godt.

Og det gik faktisk så godt, at minigraveren blev erstattet af en større maskine og siden en fast plads på arbejdspladsen.
- Jeg skrev under på lærekontrakten, da jeg var i gang med eksamenerne i niende klasse, fortæller Magnus Møller med et smil.
Han er i gang med maskinføreruddannelsen på Mercantec, Ulfborg Kjærgaard, og til sommer er han færdiguddannet maskinfører.
I mellemtiden fortsætter forsynings- og kloakarbejdet hos Anton Christensen ApS i Herning - og endda i en spritny Takeuchi hjulgraver med udstyr, som Magnus Møller har været med til at håndplukke.
- Den har fået påmonteret Steelwrist tiltrotator, og så har den fået lidt ekstra lys på med stor LED-pakke. Jeg kan godt lide lidt lys. Vi skal også have lidt på vognen, men det er mester ikke helt enig med mig i, siger han med et smil.

At det lige blev entreprenørbranchen, Magnus Møller snusede til for nogle år tilbage, er han i dag glad for.
- Jeg har mange opgaver, der varer en dag eller to og så videre til den næste opgave. Jeg kan godt lide, at man aldrig er det samme sted, og at man aldrig ved, hvad dagen bringer, siger han og forsætter:
- Jeg er meget glad for at være her. Vi er tre lærlinge på næsten samme alder, og vi har det godt sammen. Jeg kan godt lide, at der også er nogle andre unge i virksomheden.
Derudover kan han også anbefale andre at prøve erhvervet af.
- Jeg tror, der er mange, som vil synes, det kunne noget. Det er bare om at komme ud og prøve. Der er mange steder, hvor de gode kunne bruge et par nye hænder, siger Magnus Møller.


































.jpg?w=253&h=180)























