Lyt til artiklen:

Entreprenør har udviklet egen app til vinterservice

00:00
Hastighed: ???x
03:47
Udvid

Skive Anlæg & Entreprenør har gennem flere år opbygget en omfattende afdeling for vinterservice. Med omkring 80-85 lokationer, er logistikken blevet en voksende del af virksomhedens hverdag. Derfor har entreprenøren taget et usædvanligt skridt: De har udviklet deres eget digitale styringssystem til hele vinterberedskabet.

rich-media-1
Maskinerne står klar i en ny hal, som virksomheden har bygget for nylig. Foto: Jørgen Ahler.

Direktør Michael Nielsen forklarer, at det nye system er udsprunget af et behov for både bedre overblik og en mere smidig arbejdsgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har prøvet flere eksisterende løsninger som Vinterman, men de var tunge og gav udfordringer i dagligdagen. Derfor udviklede vi vores eget system, der passer præcis til vores drift, siger han.

Maskiner, ruter og mandskab samlet ét sted

I virksomhedens vinterhal finder man rækker af traktorer, saltspredere og sneplove gjort klar til udrykning. Herfra sendes der mandskab ud, når der er behov - og endnu flere, hvis sneen for alvor falder.

- Vi har fire traktorer stående klar her, og flere i andre haller. Derudover bruger vi også lastbiler med saltspredere, og når sneen rigtig kommer, trækker vi en underentreprenør ind med tre ekstra traktorer, fortæller Michael Nielsen.

Med det nye system kan alle køretøjer følges live. GPS-enheder i maskinerne viser, hvor de befinder sig, hvor længe de har været i drift, og hvilke ruter de har dækket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Appen er udviklet i samarbejde med kollektio, der er eksperter i dataopsamling og siden 2006 har leveret kundetilpassede dataopsamlingsløsninger til en lang række virksomheder.

rich-media-4
Michael Nielsen er medejer og adm. direktør i Skive Anlæg & Entreprenør.

- På chaufførernes iPads får de et kort fyldt med prikker. Når en lokation er besøgt, skifter den farve. Det gør det super nemt både for chaufføren og for os på kontoret at holde styr på, hvor langt vi er, siger Michael Nielsen.

Automatisk dokumentation og fakturering

Den digitale løsning gør det ikke kun nemmere at styre arbejdet - den håndterer også al dokumentation automatisk.

- Når en lokation er besøgt, sender systemet besked til kunden om, at opgaven er udført. Samtidig bliver informationerne sendt direkte videre til vores regnskabssystem. Det sparer os for en masse manuelt arbejde, og vi undgår fejl, fortæller direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet har også en praktisk funktion, når der opstår problemer undervejs.

rich-media-6
Skive Anlæg & Entreprenør er en af de større spillere på vinterservice ved Skive-egnen. Foto: Jørgen Ahler.

- Hvis en maskine får nedbrud, kan vi straks se, hvem der er i nærheden og sende hjælp. Det gør os langt mere effektive, siger Michael Nielsen.

Medarbejderne tager ansvar - og stoltheden med sig

Selvom teknologien fylder mere, understreger Michael Nielsen, at det fortsat er medarbejderne, der får det hele til at fungere.

- Folkene her går op i arbejdet med krop og sjæl. Det skal man også, når man kører ud på de mest umulige tidspunkter og nogle gange uden ret meget søvn. Derfor er det vigtigt, at de har et system, der gør opgaven lettere og mere overskuelig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og netop overskueligheden er en af de største gevinster.

- Chaufføren kan se præcis, hvad der er gjort, og hvad der mangler. Det skaber tryghed og overblik for alle parter, siger han.