Lyt til artiklen:

Knud styrer Danmarks eneste skovlhjulsmaskine

00:00
Hastighed: ???x
04:11

Det er midt på eftermiddagen i Aalborg Portlands kridtgrav, og mørket er allerede ved at falde på.

Alligevel er det ikke svært - selv fra lang afstand - at få øje på gravens to mastodonter. Dybdegraveren og skovlhjulsmaskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Makkerparret er vitale for virksomhedens produktion af cement. Dybdegraveren står for at grave kridt ind under terræn, mens skovlhjulsmaskinen arbejder over terræn.

- Skovlhjulsmaskinen graver "for", kan man sige. Den gør klar der, hvor dybdegraveren senere skal grave, fortæller Knud Hebsgaard.

Han er specialist og maskinfører hos Aalborg Portland, og så er han del af en lille klike på seks mand, der betjener skovlhjulsmaskinen. Der skal mange til, for den arbejder ofte i døgndrift i hverdagene og så arbejder den også lidt i weekenderne.

- Skovlhjulsmaskinen er jo det, vi på godt dansk vil kalde for et ordentligt lokum, siger Knud Hebsgaard.

Maskinen er af mærket FAM, og modellen hedder KG200. Den vejer 230 tons og er produceret i Tyskland. Den blev leveret i 2003 via en pram på havnen i Aalborg, og så er den selv kravlet det sidste stykke ned i kridtgraven ved hjælp af larvefødderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Der sidder 16 skovle på hjulet, og maskinen kan grave op til 1000 tons kridt ind i timen uden problemer. Normalt ligger produktionen dog på 300-500 tons i timen. Foto: Tim Søgaard.

- Den spadserer den mægtige fart af seks meter i minuttet (360 meter i timen), når den kører stærkest, fortæller Knud Hebsgaard.

Derfor har operationen dengang taget sin tid.

Men hvad den ikke har af fart i fødderne, leverer den til gengæld i effektivitet.

- Skovlhjulsmaskinen kan ikke andet end at grave kridt ind, men det er den også god til. Vi graver typisk mellem 300 og 500 tons kridt ind i timen med den. Den kan grave mere, men af flere forskellige årsager kan vi ikke gøre det kontinuerligt, fortæller Knud Hebsgaard.

Han har kørt maskinen i tre år og umiddelbart kan det lyde som et simpelt arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun få tilbage i Europa: De 34 år gamle Cat-scrapere er sæsonarbejdere hos Dankalk

Se også:

Kun få tilbage i Europa: De 34 år gamle Cat-scrapere er sæsonarbejdere hos Dankalk

- Maskinen kan kun køre frem og tilbage, krøje og hæve og sænke armen, fortæller han.

Men det er ikke så lige til, som det lyder.

- Der er flere faktorer, der skal opretholdes for, at vi graver optimalt. Det har noget at gøre med maskinens retning, og hvor langt den er inde i kridtet. Så kan vi også møde sten og andet, når vi kører i nærheden af en sandåre, men ellers er udfordringen at holde det, der hedder en flatline. Jeg kan godt lide at se, om jeg kan grave lige meget kridt ind hele tiden. Det er stort set umuligt, men et eller andet skal man jo lave. Så kan man lige så godt lave en konkurrence med sig selv, og det gør jeg så, fortæller Knud Hebsgaard og smiler.

rich-media-6
Knud Hebsgaard bruger mange timer i førerhuset på at holde øje med skovlhjulet og sin monitor. Foto: Tim Søgaard.

Maskinen styres fra kabinen på maskinens højre side. Komforten i kabinen er udmærket, fortæller Knud Hebsgaard, men mængden af vibrationer afhænger meget af kridtets beskaffenhed. Udsynet er dog ikke noget at prale af.

- Udover at maskinen er stor, så er den også en kæmpe stor blind vinkel. Vi kan ikke se ret meget andet end selve skovlhjulet, men så har vi kameraer til at monitorere arbejdet med, siger Knud Hebsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tager typisk to-tre timer at grave en "pal" ned. En pal er et stykke af brudfladen i kridtet.

Når man har gravet en pal færdig, skal der renses op for neden, da skovlhjulet taber lidt materiale hele tiden. Maskinførerne forsøger at gøre underlaget så ensartet som muligt, så betingelserne er optimale, når dybdegraveren engang i fremtiden skal arbejde på området.

rich-media-8
Det tager typisk to-tre timer at grave en pal ned i kridtgraven med skovlhjulsmaskinen. Foto: Tim Søgaard.

Underlaget er da også besværligt nok i forvejen. Det våde kridt klistrer som bare pokker, og man skal ikke gå mange meter i graven, før skoene føles dobbelt så tunge, som de egentlig er.

- Vi står oven i 10 centimeter brun sæbe. Stort set alt på hjul kører fast herude, så rent logistisk er det et spændende sted - især når maskinerne skal repareres, fortæller Knud Hebsgaard.

Ostehandler og vognmand nyt makkerpar i grusgraven

Se også:

Ostehandler og vognmand nyt makkerpar i grusgraven

- For at give et eksempel på, hvor omfattende en reparation kan være, så tog det cirka en uge at skifte den bøsning, der holder aflæsserbåndet. Og det var én ting - en sliddel på maskinen. Så det er ikke en nem dame at reparere på, siger Knud Hebsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad er det fedeste ved maskinen?

- Det fedeste? Størrelsen sgu da! Det er jo en kæmpe dame. Den eneste i Danmark - og vi er kun en håndfuld, der kører med den. Det er fedt, siger Knud Hebsgaard.