Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stort opkøb af nedrivere godkendt
Søndergaard A/S og Hvidberg A/S er nu officielt en del af Reconor Group. Det står klart, efter at Reconor Group har annonceret, at opkøbet er godkendt af de relevante myndigheder.
- Med opkøbet styrker vi ikke blot vores position indenfor nedrivning, miljøsanering og genanvendelse. Vi tager også et vigtigt skridt mod at blive en endnu stærkere totalleverandør af miljørigtige løsninger på tværs af hele værdikæden, lyder det fra Reconor Group.
Med base i henholdsvis Frederikssund og Struer dækker selskaberne både Sjælland og Jylland og beskæftiger samlet cirka 200 medarbejdere. De bliver en del af Reconor Group, men fortsætter som selvstændige enheder under samme navn og med samme ledelse - på lige fod med City Container A/S, City Container Danmark A/S og Norrecco A/S, der i dag alle er en del af gruppen.
Som et skridt i den nye koncernstruktur bliver Hvidberg A/S et 100 procent ejet datterselskab af Søndergaard i Reconor.





























































