Lyt til artiklen:

Succes med solidt samarbejde ved separering

00:00
Hastighed: ???x
03:48
Udvid

På den lille stille villavej "Vangen" i Højbjerg i det sydlige Aarhus er et sjak på 4-5 mand fra Arkil i fuld gang med at kloakseparere regnvand og spildevand. Med to Komatsu-gravemaskiner i 15 og 25-tons klassen, en Hydrema-dumper, diverse småmaskiner og lidt hjælp til jordkørsel fra en lastbil, arbejder sjakket sig stille og roligt gennem vejen fra den ene ende til den anden - og derefter starter det hele forfra på en anden villavej i kvarteret.

Gennem flere år har Arkil for Aarhus Vand været i gang med opgaven med at skille regnvand fra spildevand i Aarhus Syd. Her såvel som i resten af landet er det et kæmpeprojekt, der kommer til at strække sig årtier ud i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan let støde på et morads af kabler, der skal tages højde for.

Produktionschef Lars Jakobsen, Aarhus Vand

- Lige nu er vi midt i en seksårig aftale mellem Aarhus Vand og Arkil, der går fra 2021 til 2027, fortæller produktionschef Lars Jakobsen fra Arkil, da Maskinteknik en dag i december er på besøg i det midlertidige kontor ved Viby Renseanlæg.

Aarhus Rewater

På sigt skal renseanlægget her nedlægges og i stedet erstattes af regnvandsbassiner, som skal opsamle det fraseparerede regnvand fra hele lokalområdet. Til den tid skal al spildevand sendes til et nyt og højteknologisk renseanlæg, Aarhus Rewater, som skal opføres tæt ved Marselisborg Lystbådehavn.

Den afdeling som Lars Jakobsen har ansvaret for har ca. 25 timelønnede og 5-6 funktionærer tilknyttet.

- Vi sidder rent fysisk og projekterer sammen her med både bygherren Aarhus Vand og rådgiveren Niras. Partnerkonceptet hedder Vandpartner og det er en rigtig god måde at gøre det på, når vi sammen kan løse problemer og udfordringer undervejs. Og det sker, for der er altid mange overraskelser, når man arbejder med kloak-renovering. Man kan let støde på et morads af kabler, der skal tages højde for, siger han.

Rum til at prøve nyt

Det langvarige samarbejde betyder, at arbejdet og processerne hele tiden udvikles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er rum i aftalen til at prøve nyt. Ja faktisk er det nærmest et krav, at vi i Arkil bestræber os på at finde frem til nye løsninger og innovationer. Der kan spare tid, penge, CO2. og udvikler branchen For eksempel ved brug af en ny robotter eller lignende, siger han og tilføjer:

rich-media-5
Foto: Torben Jastram.

- Det er fint, at bygherre presser os lidt. Det er motiverende - både her på kontoret og for vores timelønnede - at være med til at skabe ny udvikling og opfinde nye løsninger, fastslår Lars Jakobsen.

Større gravemaskine skal dybt

Tidlige på året har Arkil blandt andet etableret en ny og større betonkanal under jernbanesporene ved Sønderhøj. De eksisterende fællesledninger er nemlig ikke stor nok til at håndtere fremtidens regnhændelser. Derfor er der boret et rør med Ø1600 ca. 150 meter ind under jernbane og letbane, så passagen er klar til at håndtere fremtidens forventede regnvandsmængder.

Afdelingen har også etableret en ny Ø800 regnvandsledning langs de gamle røde bygninger ved Aarhus Stadion, hvor der i disse år bygges et helt nyt stadion til brug for superligakampe, når "de hviie" spiller hjemme.

Entreprenør etablerer regnvandsledning ved det nye stadion i Aarhus

Se også:

Entreprenør etablerer regnvandsledning ved det nye stadion i Aarhus

Og når sjakket på villavejen er færdige med delstrækningen, starter en ny - denne gang på en lidt større vej i området, hvor der skal graves hele 6 meter ned til den nye regnvandsledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så bliver vi nødt til at tage en 45 tons gravemaskine i brug, fordi vi skal ned i så store dybder, siger Lars Jakobsen.