Lyt til artiklen:

M.J. Eriksson: Et år med vækst og stærke resultater

00:00
Hastighed: ???x
03:57

Store projekter på tværs af landet

2025 har været et stærkt år for M.J. Eriksson. Vi har oplevet betydelig vækst i både projekter og medarbejdere (fra 756 til 924). Med et højt aktivitetsniveau, en stabil ordrebeholdning og en høj omsætning kan vi godt sige, at M.J. Eriksson har haft et særdeles godt år.

Det skyldes bl.a. at alle vores projekthold har landet nogle gode opgaver inden for infrastruktur. Blandt de største projekter er vores fjernvarmeprojekter over hele landet, udvidelse af E45-motorvejen, sporfornyelse ved Svanemøllen og Hillerød, samt højhastighedsbanen over Vestfyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et højdepunkt bliver færdiggørelsen af E45-motorvejen i Aarhus i 2026, hvor første halvdel af strækningen allerede er åbnet 1 år før tid - til stor glæde for os, bygherre og alle trafikanterne. I det kommende år skal vi færdiggøre nogle af vores igangværende projekter til tiden og med den rette kvalitet. Samtidig skal vi vinde flere opgaver indenfor vores kerneområder som vej, jernbane, havne- og vandbyg, skybruds- og klimasikring, kloak og forsyning, fundering samt grundvandssænkning.

Godt i gang med klimaregnskab og el maskiner

M.J. Eriksson går en spændende fremtid i møde, hvor elektriske maskiner, CO2-reduktion og arbejdsmiljø er i fokus. I 2025 startede vi arbejdet med at lave et samlet klimaregnskab, som skal give os et overblik over vores udledninger og reduktionspotentialer samt sikre, at vi kan imødekomme bygherrernes dokumentationskrav.

Klimaregnskabet bliver fremover et vigtigt strategisk værktøj i vores arbejde med CO2-reduktion og øget konkurrencedygtighed. Samtidig tester vi også flere forskellige elektriske maskiner af. Vi har indkøbt en elektrisk 13 tons Hitachi gravemaskine. Den indgår i et spændende pilotprojekt i samarbejde med Teknologisk institut, hvor vi det kommende år vil teste, hvordan eldrevne maskiner kan gøre byggepladser i byområder mere klimavenlige. Desuden har vi hentet en elektrisk Kelly Rig, Liebherr L30, i vores Funderingsafdeling, som både kan køre på strøm og batteri.

Stærk Kelly rig går i dybden uden emissioner

Se også:

Stærk Kelly rig går i dybden uden emissioner

Derudover har vi også investeret en væsentlig sum i maskinparken, som primært handler om modernisering og udvidelse af maskinparken.

Medarbejdere og lærlinge i fokus

I M.J. Eriksson har vi det seneste par år prioriteret uddannelse af medarbejdere højt, og nedsat en styregruppe, som skal udvikle og ansætte flere lærlinge. Det har resulteret i, at tallet er steget markant, fra 29 antal til 81 lærlinge, de sidste par år. At tage ansvar for f.eks. lærlinge og nyuddannede er fortsat noget, som vi prioriterer højt. Vi vil fortsat have øget fokus på videreuddannelse af medarbejdere og sikre, at vi har det rette mandskab til at løse de fremtidige opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansvar i en usikker verden

Den geopolitiske situation fylder mere end nogensinde før, og der er flere risici indenfor fx cybersikkerhed og forsyningssikkerhed. Derfor er vi blevet medlem af Virksomhedsberedskabet. For os handler det om at tage ansvar og vise, at vi som virksomhed kan gøre en forskel, når det virkelig gælder. Vores erfaring med kritisk infrastruktur som fx motorveje, banestrækninger og fjernvarme gør os i stand til at reagere hurtigt og forstå de sammenhænge, der kan være afgørende i en krisesituation. Vi kan rykke hurtigt ud med materiel og kompetencer, både til gavn for borgere og samfundet som helhed.

Vi går et spændende 2026 i møde. Et år, hvor vi bygger videre på det stærke fundament af faglighed, ordentlighed og samarbejde, der kendetegner os. Med vores dygtige medarbejdere i front, projekter med stigende kompleksitet og kunder, der stiller højere krav end nogensinde, står vi stærkere og mere ambitiøse end før. Vi ser frem til et år fyldt med udvikling og stærke resultater.