Lyt til artiklen:

Stabilt år giver stærkt udgangspunkt for 2026

00:00
Hastighed: ???x
01:57

2025 har været et år med udsving, mener direktør og indehaver Anders Ebbesen fra A.E. Maskiner.

- Sommeren var mere stille end normalt, og flere beslutninger trak ud. Set over hele året ligger aktivitetsniveauet dog tæt på 2024, som var et rekordår for os, og det giver et fornuftigt billede af markedets udvikling, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye modeller fra Volvo er blevet taget godt imod af kunderne.

- Opdateringerne er mange, men særligt i kabinerne er der sket markante forbedringer. Sammen med en genkendelig betjening har det gjort overgangen til de nye generationer nem for kunderne. I løbet af året har flere kunder udvidet deres Volvo-samarbejde med os, og både opgaver og leverancer har generelt fået et større omfang, fortæller Anders Ebbesen.

Keestrack har samtidig haft et stærkt år og især grovsorteren K3 har vist sig som en klar bestseller. Den lette ind- og udfoldning kombineret med den trådløse fjernbetjening med mere end 10 funktioner har ifølge direktøren ramt markedet godt, både hos entreprenører og udlejere.

- Samtidig har vi fået flere af de største knusere samt fin- og grovsortere ud på markedet, hvoraf størstedelen er fuldelektriske, siger han.

2025 blev også året, hvor AE Maskiner lancerede en webshop som led i en mere digital tilgang til reservedele og service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig markerede året vores 10. Gazelle-pris samt kåringen af Danmarks bedste lærling. Den udvikling, vi har været igennem, kunne ikke lade sig gøre uden den indsats og faglighed, som vores medarbejdere leverer hver dag, understreger Anders Ebbesen og slutter:

- Vi ser positivt frem mod 2026. Vi tror på, at der er gode muligheder i markedet, og vi vil gøre vores yderste for fortsat at være en aktiv del af udviklingen, siger han.