Lyt til artiklen:

Danmark jagter deltager til World Skills i Shanghai

00:00
Hastighed: ???x
04:24
Udvid

Ved EuroSkills i Herning sikrede Gustav Klinkby Jensen sig en sølvmedalje i konkurrencen for store maskiner. Resultatet placerede ham blandt Europas absolut bedste.

- Det har været en kæmpe oplevelse, der har givet minder for livet. Samtidig har jeg rykket mig som landbrugsmaskinmekaniker ved at deltage, siger Gustav Klinkby Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Gustav Klinkby Jensen sikrede sølv til Danmark ved dette års Euroskills. Foto: Jørgen Ahler

Men det bliver ikke ham, som skal kæmpe med om medaljer i Shanghai, da han har valgt at fokusere på arbejdet som landbrugsmaskinmekaniker.

- Der er ikke tradition for, at vi kan bruge den samme deltager til både EuroSkills og til WorldSkills, primært fordi deltagere til WorldSkills ikke må fylde 23 år i hele konkurrenceåret, hvor aldersgrænsen til EuroSkills hedder 25 år, siger Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening.

Ny chance ved Skills i Hjørring

Håbet om dansk deltagelse skal i stedet findes ved Skills i Hjørring, hvor entreprenørmaskinmekanikerne konkurrerer ved DBL. Her håber branchen at finde en kandidat, der både har de tekniske evner og lysten til at gå hele vejen mod Shanghai.

- Det her er en unik chance for at få en kæmpe oplevelse og prøve egne evner af, siger Per Hedetoft fra Dansk Maskinforhandlerforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er netop blandt entreprenørmaskinmekaniker-lærlingene, at man leder efter den næste danske deltager. Og det er der en klar faglig forklaring på.

- Om vi sender en deltager som er uddannet entreprenørmaskinmekaniker eller en landbrugsmaskinmekaniker er egentligt ikke så vigtigt, det drejer sig mere om evner - både med hensyn til at kunne begå sig på engelsk, men også kunne holde koncentreret fokus i arbejdet med maskiner, som man måske ikke er helt vant til at arbejde med, siger Per Hedetoft.

WorldSkills-opgaverne ligger nemlig meget tæt op ad arbejdet med entreprenørmaskiner. Det er store, komplekse maskiner med hydraulik, el, mekanik og elektronik samlet i ét system.

rich-media-5
Per Hedetoft, Dansk Maskinhandlerforening, skal være dommer ved WorldSkills. Arkivfoto.

Konkurrence der giver erfaring og oplevelser

WorldSkills er verdens største internationale konkurrence for unge faglærte og afholdes hvert andet år. Her samles flere tusinde deltagere, eksperter og dommere fra mere end 80 lande og regioner. Konkurrencen fungerer både som en præstationstest og som en international målestok for, hvor højt fagligheden ligger i de enkelte lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Birgitte Brunsgaard Jacobsen med bronzemedaljen, som hun modtog for sin fornemme VM-indsats. Foto: Per Hedetoft.

I heavy machine-disciplinen bliver deltagerne testet i realistiske og krævende opgaver. Det handler blandt andet om fejlsøgning, reparation, måling og justering på store maskiner - under tidspres.

Det oplevede Birgitte Brunsgaard Jacobsen på egen krop, da hun vandt bronze ved WorldSkills i 2024 i Lyon.

- Jeg har lært meget af at deltage i konkurrencen. Også meget om mig selv og det at arbejde under sådan et pres, som det er i konkurrencesituationen. Og så har jeg fået mange nye kontakte og nye venner. Og medaljen er også en godt ting at have på CV'et, siger Birgitte Brunsgaard Jacobsen.

rich-media-8
Ved Euroskills i 2025 i Herning var Birgitte Brunsgaard Jacobsen også med, men nu som dommer i konkurrencen. Foto: Jørgen Ahler

Dansk dommer i Shanghai

Per Hedetoft skal fungere som dommer ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Her er han med til at vurdere deltagernes arbejde ud fra faste internationale kriterier, hvor både proces, sikkerhed og slutresultat tæller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som dommer skal man samarbejde med de andre dommere om at skabe en god, fair, transparent konkurrence for alle deltagerne. Man arbejder typisk i et team på to til tre dommere om den enkelte opgave. Når der er mange deltagere kræver det flere identiske maskiner pr. station og en dommer ved hver maskine, siger Per Hedetoft.

Tiden tikker frem mod WorldSkills

Hvis Danmark skal stille med en deltager i Shanghai, kræver det, at den rette kandidat bliver fundet. Eventuelt i Hjørring. Herefter følger et træningsforløb, som skal ruste deltageren til WorldSkills.

- Man skal være fagligt dygtig, men også have lysten til at træne meget og konkurrere internationalt. Til gengæld får man en erfaring, som meget få i branchen får mulighed for.

For den rette kandidat kan WorldSkills blive både et fagligt højdepunkt og et stærkt afsæt for en videre karriere i maskin- og entreprenørbranchen.