Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Motorvej bliver dyrere end forventet
Den sidste del af Kalundborgmotorvejen fra Knabstrup til Kalundborg er dyrere end budgetteret at anlægge. På baggrund af de første store entreprisetilbud er Vejdirektoratet blevet opmærksom på, at der er behov for yderligere finansiering for at gennemføre projektet.
Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Fordyrelsen skyldes særligt stigende materialepriser, blandt andet på grus, omkostninger ved miljøkrav og generelle prisstigninger. Den samlede meromkostning er 499 millioner kroner, lyder det.
I 2023 blev der også tilført penge til projektet. Dengang var det 452 millioner kroner.
Transportminister Thomas Danielsen og forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, hvor vejprojektet er besluttet, har som led i en samlet håndtering af en række projekter besluttet at tilføre de nødvendige ekstra penge til projektet.
Motorvejen forventes at være færdig i 2028.
































































