Lyt til artiklen:

SHP A/S: Vi skal omfavne nye tider

00:00
Hastighed: ???x
03:12

Scheller, Hougaard og Petersen har taget nogle markante skridt i 2025. Året har både budt på strategiske investeringer og projekter, der understreger virksomhedens styrkeposition i klimatilpasning og grøn infrastruktur.

Et af årets højdepunkter var erhvervelsen af vores 9 tons elektriske gravemaskine - en investering, der signalerer, hvor vi er på vej hen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar til grøn konkurrence: SHP vælger ni tons Hyundai på el
Se også:

Klar til grøn konkurrence: SHP vælger ni tons Hyundai på el

Den elektriske graver har allerede vakt opmærksomhed og cementerer SHP's rolle som frontløber i den grønne omstilling.

Den eldrevne 9 tons gravemaskine får debut, når SHP A/S renoverer Torvegade på Christianshavn. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen.
Den eldrevne 9 tons gravemaskine får debut, når SHP A/S renoverer Torvegade på Christianshavn. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen.

Tildelingen af projekterne på Torvegade, Strandboulevarden og - i totalentreprise - skybrudsprojektet Kirsebærhaven i Valby er milepæle for SHP. Vi vandt dem i hård konkurrence med nogle af branchens største aktører - og i tilfældet Strandboulevarden endda uden at være billigst. Det vidner om en rigtig tilgang og overbevisende beskrivelse af opgaveløsningen. Det er ikke kun en faglig sejr, men også en anerkendelse af den kvalitet og innovation, vi ønsker at være kendt for.

Rollen som totalentreprenør er ny for os, men har foreløbigt vist sig at være ekstremt berigende både fagligt og kollegialt. Vi står i spidsen for et højt specialiseret team af rådgivere, og bestræber os på i fællesskab at nytænke regnbede og regnvandshåndtering. Vi ser det som en unik chance for at afprøve nye metoder og se, om vi kan integrere naturbaserede løsninger i et urbant miljø. Projekterne løser ikke bare en opgave - vi håber, de vil sætte nye standarder for klimatilpasning i byrum.

Nye tider kræver nye løsninger

Vi sigter mod en emissionsfri maskinpark, og har rettet fokus mod større eldrevne gravemaskiner, som bedre matcher vores behov. Aktuelt afsøger vi mulighederne for enten at erhverve nye elektriske gravere eller alternativt at ombygge eksisterende. Siden 2022 har vi tanket HVO biodiesel på alle maskiner, også når det ikke har været et krav. Vi har betragtet biodiesel som ´det bedste dårlige alternativ´; en stepping stone på vejen mod det nu foretrukne: elektrificering.

Nye tider handler ikke kun om drivmidler. Vi arbejder målrettet med at reducere projekternes klimaaftryk gennem smartere ressourcehåndtering. Interessen for vores sorteringsanlæg, som giver mulighed for at genanvende jord i de fremtidige anlæg, er stadigt stigende, og vi gør løbende erfaringer med at nedknuse beton til indbygningsegnet bærelagsmateriale under fremtidige belægninger. Hvor vi renoverer torve eller pladser - som Hestetorvet i Roskilde - ser vi stadigt oftere, at ambitiøse bygherrer og rådgivere har projekteret med genbrug af blandt andet granitmaterialer for øje. Tilsammen er er det tiltag, som sparer transport og CO2-udledning - og er med til at sætte en ny standard for cirkulær økonomi i anlægsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksisterende materialer indgår i stigende grad i renoveringsprojekter. Hér Hestetorvet i Roskilde. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen.
Eksisterende materialer indgår i stigende grad i renoveringsprojekter. Hér Hestetorvet i Roskilde. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen.

Opmærksomheden omkring vores initiativer forpligter. Den motiverer os til at fortsætte med at omfavne nye tider og udvikle løsninger, der gør en forskel. Vi søger derfor også samarbejder med bygherrer og rådgivere, som deler samme visioner og ambitioner - for kun i fællesskab kan vi skabe den grønne omstilling, siger Marck Hviid Borning.