Lyt til artiklen:

Jamas lukker og Dansk Maskincenter overtager stafetten

00:00
Hastighed: ???x
02:52
Udvid

Dansk Maskincenter har pr. 1. januar 2026 overtaget de resterende aktiver fra den tidligere Develon-forhandler Jamas.

Det skriver Dansk Maskincenter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overtagelsen sker som led i en aftale mellem Jamas og Dansk Maskincenter, samtidig med at Jamas lukker sin forretning i Kalundborg. Alle eksisterende serviceaftaler overdrages til Dansk Maskincenter, så kunderne oplever en tryg og smidig overgang uden afbrydelser i driften.

Velkendte ansigter sikrer kontinuitet

Dansk Maskincenter har allerede gennem det seneste år haft fire af de nuværende medarbejdere tilknyttet organisationen, og i forbindelse med den samlede overtagelse fortsætter nu også den femte kollega i Dansk Maskincenter.

Mads, Mikael, Torben, Richard og nytilkomne Maja er velkendte navne for mange Develon-kunder og repræsenterer tilsammen salg, eftermarked, service og reservedele. Fire har base på Sjælland, mens Mikael er tilknyttet det jyske, hvilket styrker den geografiske dækning, lyder det.

Bendt Risom tilføjer Valtra til maskinparken
Se også:

Bendt Risom tilføjer Valtra til maskinparken

- At vi allerede har arbejdet tæt sammen og leveret service i hele Danmark det seneste år, betyder, at overgangen bliver både tryg og gnidningsfri for kunderne. Relationer, viden og erfaring er allerede på plads, siger Holger Skjoldemose, Dansk Maskincenter.

Lokal tilstedeværelse - landsdækkende service

Dansk Maskincenter har afdelinger i det midt- og sønderjyske og samarbejder med underforhandler Nordjyllands Entreprenørservice i Vendsyssel. Samlet sikrer det kunderne høj lokal tilgængelighed kombineret med en samlet, landsdækkende serviceorganisation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med overtagelsen investerer Dansk Maskincenter målrettet i serviceorganisationen. Det "orange hold" udvides med flere servicebiler og styrket reservedelslogistik.

- Develon-kunder arbejder i et professionelt miljø, hvor oppetid er afgørende. Derfor gearer vi organisationen op, så vi kan yde hurtig, ensartet og kompetent service i hele Danmark, udtaler Holger Skjoldemose.

Dansk Maskincenter ser frem til at fortsætte samarbejdet med de eksisterende Develon-kunder og til at byde nye kunder velkommen - med fokus på driftssikkerhed, kvalitet og et langsigtet partnerskab, lyder det i meddelelsen.