Lyt til artiklen:

Magnus fra Aarsleff har stor kærlighed til kloakarbejdet og vil være Danmarks bedste

00:00
Hastighed: ???x
02:51
Udvid

Magnus Emil Hansen er på hovedforløb 4 som anlægsstruktørlærling, og for ham handler DM i Kloak ikke bare om at stille op - men om at få en oplevelse, blive udfordret og lære nyt under pres.

- Fordi min lærer sagde, at vi skulle melde os til, så gjorde vi. Og det var rart at få den oplevelse og en udfordring - og man kan altid lære. Jeg havde aldrig prøvet at veje stålrør før, så det var også en udfordring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Magnus Hansen fra Aarsleff kan godt se sig selv om kloakmester i fremtiden. Foto: Jørgen Ahler.
Magnus Hansen fra Aarsleff kan godt se sig selv om kloakmester i fremtiden. Foto: Jørgen Ahler.

Konkurrencen tester deltagerne på de klassiske discipliner fra hverdagen i kloak- og anlægsarbejdet - men i et tempo, hvor der ikke er meget plads til fejl. Magnus gennemgår selv opgaven som en slags "rute" gennem installationerne.

- Jeg startede med at sætte en gennemløber, og så går vi videre op til et gulvafløb, hvor der er en p-lås og en rist på toppen. Så kommer vi til stålrør, hvor det løber op til et toilet, og der skal være udluftning over tag, siger Magnus Hansen.

I følge Magnus Hansen er det at komme tidligt i gang og få lavet noget med hænderne langt mere værd end at sidde ved en computer. Foto: Jørgen Ahler.
I følge Magnus Hansen er det at komme tidligt i gang og få lavet noget med hænderne langt mere værd end at sidde ved en computer. Foto: Jørgen Ahler.

Det er netop kombinationen af praksis og problemløsning, der gør faget attraktivt for ham. Han fremhæver, at arbejdet både er fysisk og kræver, at man kan tænke sig om - og at det passer ham bedre end et job, hvor man sidder stille.

- Du står tidligt op. Du kommer ud og bliver beskidt. Du skal ikke være bange for at skubbe til computeren eller vælte et glas vand ned over den på kontoret.

- Det er både i hænderne, og det er meget fysisk, men man får også lov at bruge hovedet. Du skal bruge hovedet og regne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuld koncentration i to timer fra alle deltagere i konkurrencen ved Kloakmessen. Foto: Jørgen Ahler.
Fuld koncentration i to timer fra alle deltagere i konkurrencen ved Kloakmessen. Foto: Jørgen Ahler.

Interessen for faget kommer ikke ud af det blå. Magnus fortæller, at han har familie, der også arbejder i branchen, og at det har været med til at skubbe ham i retning af anlægs- og kloakarbejdet.

- Jeg har altid været glad for det og interesseret for faget. Jeg har noget familie, der også laver det, og det har jeg været med til - og det syntes jeg var rigtig fedt. Så det var det, jeg skulle være.

Magnus Hansen har været i gang med uddannelsen som anlægstruktør i to og et halvt år. Foto: Jørgen Ahler.
Magnus Hansen har været i gang med uddannelsen som anlægstruktør i to og et halvt år. Foto: Jørgen Ahler.

På sigt har han også større ambitioner end selve konkurrencen. Han vil udvikle sig fagligt - og drømmer om en dag at stå på egne ben.

- På sigt vil jeg gerne udvikle mig og være selvstændig en gang, når jeg har været lidt rundt omkring.

DM i Kloak 2026: Hvem er Danmarks bedste til kloakarbejde?
Se også:

DM i Kloak 2026: Hvem er Danmarks bedste til kloakarbejde?