Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Develon klar med ny elektrisk minigraver
Develon sender en ny elektrisk minigraver på markedet - DX23E-7. Maskinen kommer med lukket kabine.
DX23E-7 leveres med et batteri på 32 kWh, og der findes også en udgave med 40 kWh.
32 kWh-versionen har en vejledende arbejdstid på otte timer, mens 40 kWh-versionen har 10 timer.
Develon skriver, at de elektriske systemer er tilpasset arbejde i krævende miljøer, og opladningen går hurtigt nok til, at maskinen kan være klar til næste dags opgaver - også hvis man kun har adgang til langsom opladning.
DX23E-7 er baseret på dieselmodellen DX19-7, men Develon oplyser, at den elektriske udgave har fem procent højere løftekapacitet, og at der er arbejdet med både stabilitet og maskinens arbejde-/kørselseffekt.

For at få plads til batteripakken er der blandt andet lavet ændringer i rammen, og den bageste svingradius er øget med 35 mm. Den elektriske udgave får også et andet farvetema og nye dekaler.
- DX23E-7 er et stærkt supplement til vores elektriske program. Den giver fordele i forhold til en dieselmaskine, især fordi den støjer mindre og ikke har emissioner. Minigravere arbejder ofte tæt på både folk og beboelse, så det betyder noget, siger Stephane Dieu, Product Manager for Excavators i Europa hos Develon.
Den nye DX23ZE-7 kan få udtrækkelige larvebånd, så den kan komme gennem smalle passager og indgange. Når man er på plads, kan larvebåndene udvides for bedre stabilitet og løfteevne.





































.jpg?w=253&h=180)

























