Lyt til artiklen:

Øget vægt og mere teknologi: Darius rykker op i Cat 325

00:00
Hastighed: ???x
04:10
Udvid

Gennem sine 15 års ansættelse som maskinfører hos entreprenørvirksomheden Anton Knudsen Egtved A/S har Darius Deveikis kørt de fleste maskiner i entreprenørens maskinpark. Fra minigravere og større gravemaskiner til dumpere og meget andet. De seneste fem år har han primært været fører af en Liebherr 914 i 16-17 tons klassen.

Men nu rykker han en solid klasse op, idet han forleden var på besøg hos Cat-importøren Zeppelin i Skejby, hvor der var aflevering og overdragelse af en helt ny Cat 325 på ca. 28 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen kan jo rigtig meget selv, og det er nyt for mig ...

Maskinfører Darius Deveikis, Anton Knudsen Egtved A/S

Maskinen er blandt andet solgt med engcon tiltrotator, ekstra lys og kameraer samt en omfattende skovlpakke. Desuden har Cat 325 fabriksintegreret Cat Grade 3D maskinstyring.

Nye teknologier

På afleveringsdagen fik Darius Deveikis en gennemgang af det påmonterede ekstraudstyr, og derefter brugte han et par timer sammen med Zeppelins demonstratør Jørn Nørgaard, der satte maskinføreren grundigt ind i de mange features, den ny gravemaskiner byder på.

Jørn Nørgaard (til venstre) fra Zeppelin Danmark og Darius Deveikis. Foto: Torben Jastram.
Jørn Nørgaard (til venstre) fra Zeppelin Danmark og Darius Deveikis. Foto: Torben Jastram.

- Selvom den er lidt større, end det jeg er vant til, så betyder det ikke alverden. Til gengæld er der meget nyt i form af alle teknologierne, som jeg skal vænne mig til - herunder vejesystem, autograde og krøjestop, fortæller maskinføreren til Maskinteknik.

Power, Smart eller Eco

De nye teknologier øger både komforten og sikkerheden og hjælper desuden maskinføreren rigtig meget i det daglige arbejde.

- Maskinen kan jo rigtig meget selv, og det er nyt for mig, men jeg glæder mig til at tage mulighederne i brug, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Darius Deveikis hos Zeppelin tidligere på ugen. Foto: Torben Jastram.
Darius Deveikis hos Zeppelin tidligere på ugen. Foto: Torben Jastram.

En af Jørn Nørgaards opgaver ved afleveringen er at sætte Darius Deveikis grundigt ind i brugen af henholdsvis Power Mode, Smart Mode og Eco Mode, for der er pæne brændstofbesparelser at hente, hvis man forstår at betjene maskinen mest optimalt - også uden at det går ud over præstationen. Førerteknik er nemlig den største variabel i forhold til brændstofforbrug.

Smart Mode sørger for at tilpasse behov hele tiden og det er let for føreren. Maskinen sparer ca. 8-10 procent brændstof i Smart Mode i forhold til Power Mode, selv i hårde graveopgaver.

Foto: Torben Jastram.
Foto: Torben Jastram.

Den ny Cat 325 er nu sendt til Sjælland, hvor Darius Deveikis opholder sig mest. I øjeblikket har Anton Knudsen Egtved to større opgaver i henholdsvis Slagelse og Køge, hvor maskinføreren ser frem til at tage den nye større Cat-gravemaskiner i brug.

VisionLink og ekstra træning

Hos Zeppelin starter alle leverancer af maskiner over 10 tons som udgangspunkt med en startuddannelse for maskinføreren. Afdelingen i Skejby er forhandlerens center for Caterpillar-gravemaskiner til hele landet, og her får nye ejere og maskinføreren den omfattende gennemgang af alle maskinens funktioner.

Dagen starter normalt kl. 8 og varer til a. kl. 14 inkl. forplejning. Det er især 3D maskinstyring, der bruges meget tid på at få på plads, så maskinføreren er klædt ordentligt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter et par ugers arbejde venter endnu et lille kursus, hvor man blandt andet får yderligere information om flådestyringssystemet VisionLink, hvor både maskinføreren og kontoret derhjemme kan følge med i for eksempel brændstofforbrug og tomgangstider, der også kan være med til at rette fokus mod bedre brændstoføkonomi.

Og er man interesseret i yderligere træning, tilbyder Zeppelin Danmark et todages kursus på Cats træningscenter i Malaga, hvor deltagerne får en lang række fif til optimering af arbejdet.

Danske maskinførere på skolebænken i det sydspanske
Se også:

Danske maskinførere på skolebænken i det sydspanske