Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udlejer får ISO-certificering i arbejdsmiljø
Den nye ISO 45001-certificering er den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, som GSV nu fået. Det er et officielt stempel på, at udlejenren processer omkring sikkerhed og arbejdsmiljø lever op til de strenge krav.
Det har været en mangeårig indsats, som nu resulterer i, at GSV nu officielt er certificeret inden for både miljø (ISO 14001), kvalitet (9001) og nu senest arbejdsmiljø (ISO 45001).
En mission drevet af kultur og DNA
Hvor certificeringer ofte starter som et eksternt krav til leverandører, er arbejdet med at opnå certificeringer hos GSV startet for år tilbage, som en naturlig del af virksomhedens mantra "Mennesker før maskiner".
- Vi har nu fået et officielt stempel på det, vi gør hver dag. For os ligger denne certificering i direkte forlængelse af vores mantra om 'mennesker før maskiner'. Det er en del af vores DNA, at vi passer på hinanden, uanset om det gælder den fysiske sikkerhed på pladsen eller det psykiske beredskab og stressforebyggelse, siger Kenny Bjerre, chef for sikkerhed, miljø og kvalitet hos GSV, i en pressemeddelelse.
Han understreger, at certificeringen sikrer en systematisk hverdag:
- Vi måler løbende på ulykker og foretager interne stikprøver for at sikre, at procedurerne bliver fulgt. Det handler om at skabe tryghed for vores medarbejdere og dokumentere over for vores omverden, at vi tager ansvaret ekstremt seriøst, siger han.
En helt unik indsats
Det er ikke kun internt, at indsatsen vækker opsigt. Dennis Dahlin Hansen, ekstern lead auditor hos Force Certification, har fulgt GSV's proces og er imponeret over den dybde, arbejdsmiljøet er implementeret med:
- Mennesker før maskiner er ikke bare et slogan. GSV har igennem deres indsats skabt et arbejdsmiljø-DNA, der har sat sit positive aftryk gennem hele organisationen. Det er et unikt DNA, der med stort engagement og stærke processer ses fastholdt rettidigt og med grundighed, siger Dennis D.Hansen.
Sikkerhed som konkurrenceparameter
Med en samlet portefølje af certificeringer inden for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet står GSV stærkt. I en branche med mange risici er ansvarlighed ikke længere et valg - det er ifølge CEO i GSV, Frank Olesen, en forudsætning for at blive valgt til de største projekter.
- Vi oplever helt tydeligt, at de største bygherrer og entreprenører stiller langt højere krav i dag. Det er ikke længere nok at sige, at man har styr på sikkerhed, kvalitet og miljø - man skal kunne dokumentere det og det bakker vi naturligvis op om, siger han og fortsætter:
- For os er certificeringerne blevet et vigtigt konkurrenceparameter. At vi nu er certificeret på tværs af både miljø, kvalitet og arbejdsmiljø viser, at vi tager ansvar hele vejen rundt. Sikkerhed, ordentlige processer i hverdagen og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere har højeste prioritet, og certificeringerne giver vores kunder tryghed for, at kvalitet, miljø og sikkerhed er tænkt ind i alle aspekter af vores forretning.



























































