Lyt til artiklen:

Sjællandske Råstoffer øger kapaciteten med tre gange Kleemann

00:00
Hastighed: ???x
02:38
Udvid

Da Sjællandske Råstoffer sidste år stod for at skulle investere i en række nye sorteranlæg, valgte man at få et eksemplar af Kleemanns grussorterer MSC952 evo på prøve. Råstofvirksomheden havde i forvejen en stribe velfungerende anlæg fra andre producenter, som man gerne ville teste Kleemann op imod.

- Og det gik sådan set rigtig godt. Både med testen og med samarbejdet med importøren Wirtgen Danmark. Folkene på pladsen var glade for det, og desuden kunne vi forøge kapaciteten en del, så vi valgte at bestille tre anlæg, fortæller divisionschef Kristian Østerholm til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bananform forbedrer renhed

En af fordelene ved MSC952 evo er ifølge Kim Mikkelsen fra Wirtgen Danmark, at den lidt bananformede sigte giver en bedre fordeling af - og dermed renere - materialer.

- Den er lidt mere stejl i begyndelsen, hvor det meste sand sigtes fra. Og når materialet når længere ned ad sigten, bliver den mere flad så hastigheden sænkes og materialet dermed renses mere effektivt. Desuden justeres slaget let med vægte på 6-10 mm. Sigten kan derved levere et slag helt op på 5G, forklarer Kim Mikkelsen.

Salgsansvarlig for Kleemann-produkter Kim Mikkelsen fra Wirtgen Danmark. Foto: Torben Jastram.
Salgsansvarlig for Kleemann-produkter Kim Mikkelsen fra Wirtgen Danmark. Foto: Torben Jastram.

Anlægget har en tilførselskapacitet på op til 500 tons i timen. Og da Kleemann/Wirtgen er ejet af John Deere, kører grussorteren naturligvis på John Deere-motorer.

- Det er selvfølgelig også en fordel for kunderne, at det hele er fra samme koncern. Så skal man kun ringe et sted hen, siger Kim Mikkelsen.

God dialog

De første to anlæg til Sjællandske Råstoffer er leveret i efteråret og det tredje og sidste kommer ud i disse dage. De tre anlæg er placeret på tre forskellige lokationer. Sjællandske Råstoffer driver 10 pladser på Sjælland, Lolland og Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har samtidig haft en rigtig god dialog med folkene fra Wirtgen, som har leveret vores Kleemann-anlæg. De har været ordholdende. Når et nyt anlæg tages i brug, er der altid nogle småting der skal justeres efterfølgende, og der har ingen problemer været - det er blevet gjort fuldstændig som aftalt, siger Kristian Østerholm.