Stormfloder, der i dag forventes at komme én gang hvert 100. år, vil i år 2100 komme hvert tredje år. Men både investeringerne i og anlæg af kystbeskyttelse går for langsomt.

En million danskere bor under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser langs Danmarks kyster risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet, hvis der ikke sættes ind med store investeringer i kystbeskyttelse over hele landet.

Derfor vil regeringen sætte tempoet i kystbeskyttelsen op med langsigtede løsninger for hele landet. Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen afsætte 14,9 milliarder kroner til en sammenhængende, national investeringsplan for kystbeskyttelse i Danmark.

Det er fortsat vigtigt med lokal forankring af projekterne hos kommunerne, som er ansvarlige for gennemførelsen. Dog vil staten fremover sikre fremdrift i kystbeskyttelsen ved at fjerne barrierer og medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne for projekterne i den kommende investeringsplan.

Sammen med accelerationspakken for kystbeskyttelse, Finansloven 2026 og de kommunale bidrag på 15 procent giver det mulighed for investeringer på op mod 20 milliarder kroner til kystbeskyttelse af Danmark frem mod 2040.

Som led i det videre arbejde skal der tages stilling til, hvor stor en andel af de statslige udgifter, lodsejerne efterfølgende skal opkræves. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag til anlæg af kystbeskyttelse mellem lodsejere.

Samtidig skal det gøres lettere at få tilladelse til at etablere klimatilpasning i mødet med naturhensyn. Regeringen ønsker derfor bl.a. at udvide dispensationsmulighederne, så kommunerne kan tillægge hensynet til klimatilpasning, der beskytter mennesker og ejendom af større betydning, mere vægt i vurderingen af klimatilpasningsprojekter.

Miljøministeren vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en politisk aftale om en national plan for kystbeskyttelse af Danmark.