Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Høj aktivitet hos landets største entreprenør
"Et første kvartal med høj omsætning og tilfredsstillende indtjening."
Sådan lyder det i en kortfattet regnskabsmeddelelse fra Aarsleff på baggrund af offentliggørelse af regnskabet for første kvartal af regnskabsåret 2025/26.
Kvartalsregnskabet viser, at omsætningen i perioden steg med 11,9 procent til 6,18 milliarder kroner i forhold til samme kvartal året før. EBIT (driftsresultat) endte på 254 millioner kroner svarende til en EBIT-margin på 4,1 procent.
- Kvartalet viser et tilfredsstillende resultat med en god ordreindgang og et marked, som efterspørger Aarsleff-koncernens kompetencer. Vi ser gode muligheder i den nærmeste fremtid, ikke mindst som følge af det øgede fokus på forsvar og kritisk infrastruktur, men også i udviklingen af vores forretning - senest med den nyligt indgåede aftale om etablering på det nordamerikanske marked for opgravningsfri rørrenovering, fortæller administrerende koncerndirektør Jesper Kristian Jacobsen i regnskabsmeddelelsen.
Resultat fra første regnskabskvartal betyder, at forventningerne til regnskabsåret som helhed fastholdes: Omsætningsvækst på 6 til 11 procent svarende til en omsætning på 24,0 til 25,1 milliarder kroner






































































