Lyt til artiklen:

Ekspertens bedste tricks: Få shine tilbage i både kabinen og lakken

00:00
Hastighed: ???x
04:54
Udvid

Hos Jysk Bilvask & Pleje, ejet af Lasse Lauridsen, er der fuldt fokus på maskinpleje. Andet afsnit i serien handler om at få shine tilbage i både kabinen og lakken.

Ekspertens bedste tricks: Vask af maskiner og pleje af kabinen
Se også:

Ekspertens bedste tricks: Vask af maskiner og pleje af kabinen

- Selvom det er en traktor, vi render over her, så er der ikke nogen forskel i forhold til en entreprenørmaskine, for de bliver udsat for meget af det samme, og processen er den samme hele vejen i gennem, siger Lasse Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skal der shines op med vinylmakeup, og det er bare samme process som ved afrensning, sprøjt på og tør af, her skal der dog gerne poleres mere for at få glansen ned i. Foto: Esben Henneberg.
Nu skal der shines op med vinylmakeup, og det er bare samme process som ved afrensning, sprøjt på og tør af, her skal der dog gerne poleres mere for at få glansen ned i. Foto: Esben Henneberg.

Shine i kabinen

- Nu hopper vi til det, som de fleste kender - vinylmakeup, siger Lasse Lauridsen.

- Det er en let sag, og der findes mange produkter, som hver gør deres. Nogle fedter meget, andre giver ekstremt shine - det handler om, hvad man er til. Men jeg kan godt lide det her produkt, og så får man også noget pleje ned i overfladerne, siger han.

Ifølge Lasse Lauridsen er der mange, der springer over, hvor gærdet er lavest, og smører vinylmakeup eller lignende produkter direkte på, uden at gøre rent først.

I fuld sving med ruderne, og her det også med at have flere klude at bruge. Foto: Esben Henneberg.
I fuld sving med ruderne, og her det også med at have flere klude at bruge. Foto: Esben Henneberg.

Resultatet er, at man bare putter shine oven på skidt, og det er ifølge ham alt andet end et godt resultat.

- Det er samme fremgangsmåde som ved afrensningen. Det tager slet ikke så lang tid, når man først har mikrofiberklud og vinylmakeup klar. På med det, og tør af igen, siger Lasse Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pas dog på, hvor du bruger det. Får du det på gulvet eller sæderne, kan det blive glat og fedtet, det er ikke så smart, advarer han.

Til sæderne findes der sædeplejeprodukter i mange varianter, og ifølge Lasse Lauridsen er der ikke ét, der er bedre end de andre. Det vigtigste er blot at få det gjort.

En grov mikrofiberklud, en fin mikrofiberklud og så glasrens uden alkohol i. Så er man et godt skridt på vej til rene ruder uden striber. Foto: Esben Henneberg.
En grov mikrofiberklud, en fin mikrofiberklud og så glasrens uden alkohol i. Så er man et godt skridt på vej til rene ruder uden striber. Foto: Esben Henneberg.

Hadet af de fleste

Det, de fleste hader, er at pudse ruder.

- Her skal der en glasrens til - og gerne én uden alkohol, for så er den nemmere at få stribefri, siger Lasse.

Han bruger en grov mikrofiberklud til at fordele glasrensen med og tørrer derefter hurtigt af med en fin mikrofiberklud for at undgå striber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tag små arealer ad gangen. Et helt vindue er selv for mig svært at tage i én omgang, siger han.

Lys er din bedste ven, Lasse går selv rundt med pandelampe for at kunne se, hvor der stadig er skidt eller striber.

Lys er din bedste ven. Foto: Esben Henneberg.
Lys er din bedste ven. Foto: Esben Henneberg.

Pleje af lakken

I næste afsnit går vi i dybden med polering og coating, men her handler det om den daglige pleje af lakken, og der er flere ting, du kan og bør gøre.

- Til det daglige - altså mellem hver vask, er en billig og effektiv metode at bruge skyllevoks eller vandforsegler. "Kært barn har mange navne," siger Lasse Lauridsen.

Produkterne giver den her vandafvisning og holder glansen i lakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig beskytter de overfladen. Efter vask kan produktet nemt påføres med skumlanse eller den sprayflaske, det er i, og det virker typisk indtil næste vask eller et par uger.

- Det er den nemme og billige løsning, som alle kan bruge og virker så fint, forklarer Lasse Lauridsen.

Alle kroge skal tages med forsegler, og her kommer mikrofiberkluden bedst ind og så en god akrobat. Foto: Esben Henneberg.
Alle kroge skal tages med forsegler, og her kommer mikrofiberkluden bedst ind og så en god akrobat. Foto: Esben Henneberg.

Prikken over i'et er at bruge kalkfrit vand ved den sidste skylning af traktoren, eller at tørre traktoren af med håndklæder bagefter.

- Det er det helt rigtige at gøre, men jeg ved godt, at ikke alle har muligheden, siger Lasse Lauridsen.

Forskellige produkter findes til forsegler, og alle virker på deres måde, og håndteres på forskellig vis. Denne sprøjtes på og poleres af med mikrofiberklud. Foto: Esben Henneberg.
Forskellige produkter findes til forsegler, og alle virker på deres måde, og håndteres på forskellig vis. Denne sprøjtes på og poleres af med mikrofiberklud. Foto: Esben Henneberg.

Gå et skridt videre

Vil du passe ekstra godt på lakken til hverdagsbrug, er det her til vinter, der er tid til at ordne det, men en ting, du kan gøre uden at hoppe direkte ud i polering og så videre, er en lakforsegler, som kan gøres uden de store problemer eller læringsprocesser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Brug en lakforsegler, det er faktisk det vigtigste, når man får en ny traktor for så er du foran, og det er uden, at det koster en bondegård, siger Lasse Lauridsen.

- Eller hvis lakken stadig står flot på en maskine, eller du er tilfreds med lakken selvom den kan have et par ridser eller andet, så giv den bare en omgang og gentag hvert halve år, for det holder nemlig længere tid end skyllevoksen med bedre resultat, siger han.

Ifølge Lasse Lauridsen kan alle gøre det.

Mikrofiberklude er det eneste rigtige at bruge her. Lakforsegleren påføres eller sprøjtes på, og tørres af igen med kluden. Det er det.

- Ja, nemmere kan det ikke blive. De kan bruges på stort set alle overflader. Der findes produkter både til lak og ruder. Alt sammen giver farve, glans og beskyttelse, så skidtet har sværere ved at sætte sig fast, og så man i sidste ende spare tid ved vaskepladsen, siger Lasse Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På samme måde findes der også produkter til plastik, som du kan se i videoen.

Her et godt før og efter billede fra forsegleren, som her har givet mere glans i lakken og bestykker også. Det sparer desuden tid mellem vask for at holde den ren. Foto: Esben Henneberg.
Her et godt før og efter billede fra forsegleren, som her har givet mere glans i lakken og bestykker også. Det sparer desuden tid mellem vask for at holde den ren. Foto: Esben Henneberg.

Der finder du også svar på, hvornår du bør polere maskinen - og i næste afsnit går vi i dybden med det og senere coating.

I næste afsnit handler det om polering og coating af maskiner. Foto: Esben Henneberg.
I næste afsnit handler det om polering og coating af maskiner. Foto: Esben Henneberg.